Søg

Art`n`Decoration

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

zentangle

Zentangle? Kom i gang! 

Føler du dig stresset?

Zentangle eller doodle (som nogle også kalder det) er en aktivitet, der kan være med til at mindske stress. Det er iøvrigt en aktivitet jeg nyder utrolig meget, da det mindsker tankemylderet og giver mig en indre ro.  Til dem som ikke umiddelbart ikke genkender ordet zentangle, så er zentangle en mindful måde at tegne flotte billeder med strukturerede og abstrakte mønstre.  At tegne zentangle er forholdvis let at lære, og nemt at komme i gang med, men der er alligevel nogle ting, som jeg ønskede jeg vidste, inden jeg gik i gang med at tegne zentangle tegninger.

DERFOR: har jeg besluttet at skrive det her blogindlæg til dig der er interesseret i zentangle og gerne selv vil i gang, så du undgår at lave de fejl, jeg rendte ind i, da jeg startede med at tegne zentangle.

Continue reading “Zentangle? Kom i gang! “

Tegninger og tanker fra barselsgangen

7. Maj 2019 var dagen mine 2 drenge kom til verden. De blev født ved planlagt kejsersnit i uge 32 og er født med en kampvægt på henholdsvis 1430 g og 1250 g.

Frustrationer!

Vejen hertil har ikke været uden komplikationer. Jeg har nærmest boet på sygehus op til 3 uger inden fødslen. Først indlagt, bagefter til kontrol og skanninger hver eneste dag. Ventetid og køretid satte i den grad tålmodigheden på prøve, og tankerne har konstant kørt i ring i hovedet. Frygten for at gå i fødsel og ende med akut kejsersnit har fyldt utrolig meget. Manglen på kontrol og nærmest ingen struktur har været alt overskyggende. Vi har bogstavelig talt levet fra skanning til skanning uden at vide om vi næste dag ville stå med vores drenge i armene. Selvom det har været en stress belastning, så var hver eneste dag, hver eneste time drengene kunne blive i maven og vokse vigtige. Derfor var det også svært følelsmæssigt, da man på den ene side ønskede at drengene blev i maven, og på den anden side ønskede man at det hele bare var overstået.

Frustrationer…

Livstræet!

Efter fødslen blev vi indlagt og tiden efterfølgende er gået hurtig. Den ene dag tager den anden og hver dag sker der noget nyt; nye ansigter, nye glæder, nye bekymringer, og nye ting at lære om sig selv og sine børn. Det er en følelsesmæssig turbulent rejse! En rejse hvor tiden er enormt vigtig! Vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Tiden giver mine drenge og min familie styrke og mod til at vokse og blomstrer.

Livstræet

At tegne giver ro..

Jeg har brugt tegningerne som en slags terapi til at bearbejde og håndtere de oplevelser, tanker, frustrationer, bekymringer, glæde og følelser jeg har oplevet undervejs i forløbet op til og efter fødsel. Det har formået at give mig ro på dage hvor jeg har følt mig utilstrækkelig, træt, frustreret, bekymret eller ganske enkelt bare været ved at flyde over af det væld af følelser man bliver kastet ud i.

Kærlighed

Tak fordi du læste med!

Dag 17 “30 Day Drawing Challenge”

Dagens udfordring: Tegn et insekt

Og da sommerfugle må være et af de smukkeste insekter, blev det den jeg tegnede i dag. Her str a5, tegnet med FaberCastell artist Pitt pen brushes i zentanglestil. 

Dag 11 “Drawing Challenge” 


Udfordringen i dag: Tegn et stjernetegn

Da jeg selv er født i vægtens tegn, var det selvfølgelig oplagt for mig at tegne Vægten. Den er tegnet med mine nye Faber Castells Artist pen brushes, str A4, i zentangle stil. Jeg er ret vild med den her tegnstil, og syntes den var oplagt til denne udfordring. 

Jeg overvejer pt at tegne flere stjernetegn i denne stil, hvad syntes i ? 

Website Built with WordPress.com.

Up ↑