Søg

Art`n`Decoration

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

maleri

At vokse – et proces maleri

“At vokse” er et personlig udviklings proces billede, der kun har været 6 måneder undervejs.

Processen er startet til min 25 års fødselsdag! Jep så blev man rigtig voksen! 25 år er sådan lidt en milepæl i ens liv – det var det i hvert fald for mig! Det er for mig den alder hvor man som minimum skal have en ide om hvilken vej man skal i livet både i forhold til familie og karriere. Jeg har altid gået en omvej, og det er okay, men jeg er så heller ikke endt der hvor jeg troede jeg skulle hen fra start af (men mon ikke vi alle sammen har haft det sådan på et tidspunkt?!). Meget af tiden har jeg faktisk heller ikke haft nogen anelse, om hvilken vej jeg faktisk skulle gå. Det har ofte været tilfældigheder, mennesker omkring mig der har skabt muligheder, og ikke min egne ønsker som har præget mit liv, men nok specielt præget min ultra korte “karriere”.

Derfor er det faktisk er et meget sigende maleri for min situation lige nu. Jeg vokser! Ikke kun fysisk på grund af min tvillinge graviditet, men også psykisk. Faktisk vokser rigtig mange ting omkring mig. Psykisk er der sket rigtig meget de sidste par måneder. En del er at jeg er gravid og jeg mentalt forbereder mig på det at skal være mor igen. En anden del er at jeg har haft mine billeder udstillet i 3 måneder, hvilket også satte gang i rigtig mange tanker omkring fremtiden og mine drømme – Udstillingen og min tanker kan du i øvrigt læse lidt om her..

Continue reading “At vokse – et proces maleri”

Hvad skal jeg male?

Kender du det ? Man sidder og kigger på et tomt lærred. Hele dagen har hovedet været fuldt med ideer, men nu er hovedet tomt, og spørgsmålet “Hvad skal jeg male?” lægger på lur i baghovedet.

Det handler i bund og grund ikke om HVAD du skal male, men nok mere hvordan skal man kommer i gang! Du behøver ikk altid have en plan for hvad du skal male. Har du overvejet bare at finde malerpenslerne frem og så komme i gang i stedet for at sidde her og kigge på din telefon (computer, tablet etc. Eller hvad du nu læser det her på!) Måske har du allerede fundet malerpenslerne og maling frem? Super! Så er du da kommet et lille skridt af vejen!

img_1572
“En ko” Et resultat af en af de dage hvor jeg ikke vidste hvad jeg skulle male

Du må huske på at male handler nødvendigvis ikke om hvad du skal male, men om at komme i flow. Du ved den der tilstand hvor man næsten svæver helt ind i maleriet, og kan give slip på alle sine tanker og virkeligheden omkring en.

At komme i flow kan gøres på mange forskellige måder, nogle har nemt ved det, nogle har svært ved det og andre har aldrig prøvet det før. Continue reading “Hvad skal jeg male?”

Find inspiration til dine tegninger

painting-911804_960_720

At finde inspiration til sine tegninger er ligesom en skattejagt. Skattekisten med guldet, den der fascinerer dig er din inspiration. Du ved bare ikke hvad det er, eller hvor det ligger gemt. Der er ikke noget kort, eller et stort fedt kryds, der hvor du skal grave. Og der er ikke nogen som kan fortælle dig hvad vej du skal gå for at finde den. Du ved først hvor skatten ligger gemt og hvad den er, når du har fundet den.

Nok om skattekisten! Min pointe er, at det er dig, og kun DIG som ved hvad der fascinerer og inspirerer dig. Jeg kan komme med en masse forslag, men i bund og grund er det kun dig, som ved hvad du bliver inspireret af, men det ved du måske også godt.

Og med det slået fast, vil jeg selvfølgelig ikke spilde et helt blogindlæg på at fortælle om skattekister, men i stedet bruge indlægget til at fortælle hvad der inspirerer mig, og hvordan jeg har brugt min inspiration.  Continue reading “Find inspiration til dine tegninger”

Fra yt yil nyt; om en anderledes og spændende maleopgave

 

This slideshow requires JavaScript.

Mine forældre havde dette maleri med rytteren der red gennem skoven hængende i deres nye sommerhus. De var ikke helt tilfredse med det, men i stedet for at smide det ud, spurgte de mig om jeg ville male det om. Og selvfølgelig ville jeg det.

Vi fik en snak om hvad de havde af idéer og hvilke elementer de eventuelt gerne ville beholde i det oprindelige billede, og ud fra det fik det gamle maleri et nyt liv.  Continue reading “Fra yt yil nyt; om en anderledes og spændende maleopgave”

En male proces – fra blankt lærred til færdigt maleri

I december 2016 fik jeg denne fantastiske opgave; et maleri med 2 ørne, en der flyver, og en som sidder i et træ, derudover var resten frit.

Her får i muligheden for et lille indblik i maleprocessen, fra blankt lærred til færdigt maleri.

Da dette var mit første store bestillings-maleri, var præstationsangsten dermed også på sit højeste. Det var utrolig vigtigt for mig at modtager var tilfreds med det færdige resultat, men også vigtigt at jeg selv blev tilfreds med det færdige resultat. Jeg havde aldrig malet ørne før, og derfor startede jeg også med skitsere ørnene, inden jeg påbegyndte maledelen.

Som i kan se blev 2 ørne til 3, en beslutning jeg selv tog, for at skabe ligevægt i maleriet, og som heldigvis også faldt i god jord hos modtageren. Det skal siges, at havde modtager ikke være tilfreds, havde jeg selvfølgelig ændret det, eller nok startet forfra, men engang imellem må man som “kunster” tage nogle beslutninger, og så må det briste eller bære som man siger 🙂

Det færdige maleri med 3 havørne

Det færdige maleri. Modtager blev utrolig glad og tilfreds med det færdige resultat.

 

BESTILLINGSMALERI 

Er du interesseret i at få malet et maleri eller tegning efter dine ønsker, så er du velkommen til at kontakte mig via FACEBOOK, så kan vi få en snak, om dine ønsker til motiv, farver og størrelser. Jeg tager gerne en udfordring op!

På min facebook side og min instagram kan du også se flere af mine tegninger, og malerier. – Find link nederst på siden.

 

Skulpturmaleri? 

Mit seneste maleri blev malet med inspiration fra Facebooksiden Skulptures and Art. Jeg er pt igang med et maleri mere efter en skulptur, og har ideer til en del flere malerier, som jeg gerne vil i gang med, også malet efter skulpturer. Jeg har altid været fascineret af skulpturer og deres betydning. Skulpturer har ofte en dybere mening end den umiddelbare, og ofte er der en del tanker eller måske ligefrem en historie bag, og det er den historie jeg gerne vil fortælle i mine billeder. Jeg tillader mig i mine malerier at tolke skulpturerne og male dem som jeg har lyst, men bruger selve grundelementerne i skulpturen til at forme mit maleri (her er det selvfølgelig ansigterne der kysser)

img_2554
Mit inspirationsbillede
img_2553
Det færdige maleri

Website Built with WordPress.com.

Up ↑