Søg

Art`n`Decoration

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

Leg og læring

Nemt DIY øve ur, så lærer børnene hurtigt klokken!

img_3341
Lav selv et øve ur – så lærer børnene hurtigt klokken

Det kan godt være lidt en udfordring for nogle børn at lære klokken. Det kan faktisk tage rigtig lang tid, før de knækker koden. Et øve ur kan være en rigtig god hjælp for både barn og voksen, når barnet skal lære at kende klokken. Et øve ur gør det nemmere for den voksne at forklare, og giver barnet en bedre visuel mulighed for at lære klokken. Med et øve ur er det nemt at stille små opgaver og forklare barnet om både minutter, kvarter og om både hele og halve timer. Og så er det er faktisk både billigt, nemt og enkelt at lave et øve ur selv.

Skal dit barn i gang med at lære klokken? Du kan nemt selv lave et øve ur til dit barn. Continue reading “Nemt DIY øve ur, så lærer børnene hurtigt klokken!”

DIY aktivitet for børnene: – Lav en båd af brugte mælkekartoner.

Mælk er noget mange af os drikker hverdag, og derfor ryger der også en del mælkekartoner direkte i skraldespanden. Med denne nemme kreative DIY aktivitet for børnene kan du nemt genbruge de gamle mælkekartoner – og den bedste bonus er at børnene er underholdt i timevis!

Det her er faktisk ikke min ide, men syntes nu alligevel at den her sjove, nemme, billige og kreative aktivitet for børn fortjener et blogindlæg…

I SFOen har min søn lavet en båd…

img_3385
Lav en båd – Nem kreativ DIY aktivitet for børnene

… med så lidt som en mælkekarton, gaffatape i forskellige farver (eller bare ganske almindelig gaffetape) og en hobbykniv.

MEN KAN EN LILLE PAPBÅD VIRKELIG UNDERHOLDE ET BARN PÅ 8 ÅR?!

Ja!! En ting er den tid han brugte i SFOen på at lave båden, tegne op, skære ud og dekorere med tape samt tilføje ting til båden for at gøre den endnu sejere. Noget andet er den time og et kvarter han brugte på badeværelset ved siden af babybadekarret! Knægten havde en fest! Biler kørte om bord, legomænd druknede og blev reddet op til flere gange. Jeg er sikker på at han sagtens kunne have brugt endnu længere tid, hvis ikke det var fordi aftensmaden bankede på. Han mente da også at vi fremover, skulle huske at gemme mælkekartoner så han kunne lave flere både. Continue reading “DIY aktivitet for børnene: – Lav en båd af brugte mælkekartoner.”

Leg og lær – DIY Lav selv mobiltelefon

Læring gennem leg er vigtigt for mig som mor. Jeg syntes det er vigtigt for mit barn, at selvom man har weekend eller ferie at man holder læringen ved lige, og fortsætter med at lære selvom man har fri. Men det skal heller ikke være en sur pligt at lære noget. Det skal være sjovt! Det skal være en leg! Også må det bestemt også gerne være kreativt!

0340e864-4f8c-4e08-943a-70a2da30de3c
Leg og lær – DIY lav selv mobiltelefon

Nu er min dreng lige startet i 1. klasse, og han er nået dertil hvor han både kender bogstaverne, kan læse lidt og syntes det er sjovt at skrive. Så for at støtte den læring de får gennem skolen, har vi været kreative og selv lavet en mobiltelefon. Så kan vi skrive beskeder til hinanden og sende billeder i form af fine tegninger.

Udover at blive bedre til at skrive, lærer knægten også lidt om hvad man må skrive til hinanden og hvad man bestemt ikke må skrive til hinanden. Han lærer også lidt om tålmodighed, (det er jo ikke altid der lige er tid til at svare lige med det samme) og lidt om hvornår man bruger og ikke bruger telefonen. Det bedste af det hele er, at for ham er det bare en leg. Det er super spændende at komme hjem og se om der er kommet en besked.    Continue reading “Leg og lær – DIY Lav selv mobiltelefon”

DIY Akvarium, en lærerig og kreativ proces!

Et DIY Akvarium er et godt fælles krea-projekt for både forældre og børn, store som små. Herhjemme brugte vi meget tid på at snakke om hvilke havdyr og planter som skulle bo i vores akvarium, og samtidig læste vi bøger om havdyr. Så det både blev en lærerig og kreativ proces om havdyr og planter. Har du ikke lyst til at investere en formue i bøger kan du evt låne på biblioteket, eller måske finde nogle i genbrugen.

img_1123
DIY AKVARIUM

Continue reading “DIY Akvarium, en lærerig og kreativ proces!”

Website Built with WordPress.com.

Up ↑