Læring gennem leg er vigtigt for mig som mor. Jeg syntes det er vigtigt for mit barn, at selvom man har weekend eller ferie at man holder læringen ved lige, og fortsætter med at lære selvom man har fri. Men det skal heller ikke være en sur pligt at lære noget. Det skal være sjovt! Det skal være en leg! Også må det bestemt også gerne være kreativt!

Nu er min dreng lige startet i 1. klasse, og han er nået dertil hvor han både kender bogstaverne, kan læse lidt og syntes det er sjovt at skrive. Så for at støtte den læring de får gennem skolen, har vi været kreative og selv lavet en mobiltelefon. Så kan vi skrive beskeder til hinanden og sende billeder i form af fine tegninger.
Udover at blive bedre til at skrive, lærer knægten også lidt om hvad man må skrive til hinanden og hvad man bestemt ikke må skrive til hinanden. Han lærer også lidt om tålmodighed, (det er jo ikke altid der lige er tid til at svare lige med det samme) og lidt om hvornår man bruger og ikke bruger telefonen. Det bedste af det hele er, at for ham er det bare en leg. Det er super spændende at komme hjem og se om der er kommet en besked. Continue reading “Leg og lær – DIY Lav selv mobiltelefon”