Årets kreative DIY julekalender til min søn blev den ekstremt populære og ikke mindst nemme genbrugsløsning med toiletruller! Nu har jeg set den rigtig mange steder – julekalenderen lavet med tomme toiletruller – og den kan helt sikkert laves på mange forskellige måder, men her får du min DIY/gør det selv – version. Og som bonus får du da også lige et par ekstra idéer til hvad din hjemmelavede julekalender kan indeholde. Continue reading “Kreativ DIY Julekalender – den nemme genbrugsløsning!”
Det kan godt være svært at finde på sjove nye kreative ideer, når drillenissen kommer på besøg her i december.

Så her får du 24 kreative drillenisse idéer, og bud på hvad drillenissen kan finde på hjemme hos os, mens vi venter på det bliver jul.
- Farve mælken lyserød; en smule rød (farven er i princippet underordnet) frugtfarve i mælken kan skabe stor undren
- Et ord: RIS! I støvlerne, i sengen, på gulvet, i køkkenet, det kan være hvor som helst. Beskeden er klar, der skal risengrød på menuen!
- Toiletpapir omkring juletræet
- Pebernøddekrydderi i julesokken, en pæn hentydning til at Nissen vil have pebernødder! Og samtidig en hyggelig ting at lave sammen med børnene.
- Slikpapir/slikæske som gaveindpakning, en kinderæg æske, en æske fra tyggegummi eller hvad man eller lige har, er en fantastisk måde at “snyde” ungerne på.
- Flytte rundt på ungernes legetøj
- “Bygge en snemand” i hjemmelavet sne
- Pakke børnenes yndlingslegetøj/bamse ind (måske sammen med et stykke juleslik som forsoningsgave 😉
- Male nissehuer eller rød næse med en rød vandfarve på alle billeder af familiemedlemmer/babybilleder, hvis man selv eller barnet har nogle til at hænge.
- “Øjne” på alting i køleskabet
- Sløjfe om skoletasken
- Nissen har leget med barnets legetøj, og bygget et stort legotårn el lign.
- Bytte rundt på børnenes gaver og de voksnes.
- Gemme børnenes gaver i huset, og i stedet lægge et spor fra julesokken der viser hen til gaven.
- Hænge familiens sokker til tørre på en snor tværs gennem stuen
- Hænge slik på juletræet
- Lave sne engle i mel eller ris drysset ud på bordet
- Male et billede på et meget lille lærred (kan forresten fåes i Tiger til mellem 5 og 10 kr)
- Putte neglelak på fingrer og tæer mens børnene sover
- Sneboldkrig med små skumfiduser
- Gemme clementiner eller lakridspiber i hele huset
- Spise slik og lade papiret ligge ud over hele gulvet
- Snørebånd i skoene er skiftet ud med julebånd
- Julegave i madpakken, kunne være en pakke rosiner eller en frugtstang pakket fint ind.
Nissen er en gåde, skal man tro på ham eller skal man ikke? Her hjemme er vi ikke i tvivl. Vi tror på nisser, og et år kom julekalender nissen da også forbi og boede hos min søn. Det var et hit! I blogindlægget DIY hjemmelavede julekalender kan du læse mere om hvordan du kan lave din egen julekalender, og hvordan nisse fik lov til at blive hos os.
Tak fordi du ville læse med!
Se mere på min Facebook side ART`N`DECORATION by Lærke Emilie
I år skal min familie og jeg ikke holde jul hjemme, så i år skulle det være! Vi skulle have et anderledes mere kreativt juletræ, og det skulle gerne kunne bruges igen næste år.
Sidste år var det afnålede juletræ utrolig populært, og jeg var også ret vild med dem. Men ikke så vild med prisen! Ja nogle blev sq solgt for over 300kr! Om jeg vil betale 300,- for et træ uden nåle, du kan tro nej! Så i sommers gik jagten ind, og heldigvis havde mine forældre ikke fået smidt deres juletræ på lossepladsen. Nålene sad endda på endnu! Meget godt fast, uheldigvis for mig, der troede jeg bare kunne ryste træet og så faldt nålene af. Men nej! Jeg har brugt rigtig mange timer på at pille de ski*** nåle af! Men af det skulle de! Og det kom de! Men skulle jeg gøre det igen, vil jeg helt sikkert finde et juletræ, hvor nålene nemmere ryger af!
En omgang billig guldspray maling til 30 kr, og så var træet færdig.
Nu er mit anderledes kreative genbrugs juletræ blevet pyntet og fået lys. Vi er klar til resten af december og jeg syntes selv, mit kreative juletræ er blevet rigtig fint! Også kan det ovenikøbet bruges til næste år! Genbrug det kan vi lide.
Flere genbrugs idéer:
- DIY nemme dækkeservietter
- DIY genbrug de gamle legetøjsdyr til en sej knagerække
- DIY hjemmelavede julekalender

At lave sin egen DIY julekalender til ungerne tager et godt stykke tid, men når den endelig er færdig er det hele sliddet værd!
Sidste år var min søn så heldig, at få en julekalender fra kinderæg. Den var formet som et hus, og selvfølgelig med 24 låger. Da julen var slut, splittede jeg julekalenderen ad, og tog plastikdelen ud. Den har nu ligget gemt et godt stykke tid, og derfor har jeg hele sommeren og efteråret haft tid til at finde små ting til billige penge, jeg kunne putte i min hjemmelavede julekalender. Continue reading “DIY hjemmelavede julekalender “