Søg

Art`n`Decoration

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

drawing

Dag 23 “Drawing Challenge” 

Udfordring nummer 23: Tegn en ting 

Men hvilken ting? Her blev tingen det der lå på bordet foran mig. En tallerken og en ske. Tallerkenen er jeg egentlig ikke helt tilfreds med, men jeg syntes skeen blev meget fin. 

Tegn en ting er sådan en udfordring jeg syntes er dum! En ting, “Jamen, helt ærligt, hvorfor?” Fortæl mig hvilken ting, så giver det hele (måske) meget mere mening for mig. Jeg kan godt lide når tingen er noget konkret, noget jeg på forhånd ved hvad er, så jeg kan få en ise i hovedet inden jeg tegner. Ellers får jeg tegnet noget meningsløst som fx en tallerken og en ske! 

Dag 21 Drawing Challenge 

Rose malet med akvarel
Udfordring: Tegn en blomst

Da rosen er min ynglingsblomst, blev det den jeg tegnede i dag. Den er tegnet i blyant og malet med akvarel. 

Dag 20 “30 days Drawing Challenge” 

Udfordring: Tegn et tv-show 

En udfordring, der er blevet tænkt meget over, specielt fordi tv-shows ikke er noget jeg ser særlig meget af. Pt følger vi herhjemme med i “Versus”, og det var selvfølgelig måske en oplagt mulighed, men i øjeblikket, hvor jeg skulle i gang med dagens tegning, var min første tanke “Jepardy”. Hvad der lige gjorde, at det var min første tanke, ved jeg ikke. Men her får i altså dagens tegning! 

Dag 18 “Drawing Challenge” 

Udfordring: Tegn et eventyr! 

Et eventyr af de helt klassiske, om ridderen på sin hvide hest, og prinsessen i tårnet, der venter på at blive reddet. Hvad prinsessen, så skal reddes fra, det må i selv bestemme. 

Dag 17 “30 Day Drawing Challenge”

Dagens udfordring: Tegn et insekt

Og da sommerfugle må være et af de smukkeste insekter, blev det den jeg tegnede i dag. Her str a5, tegnet med FaberCastell artist Pitt pen brushes i zentanglestil. 

Dag 16 Drawing Challenge 

Udfordring: Tegn en robot

En lille hyggelig, måske en smule barnlig udfordring. Men ham her kan man da vist kun blive glad i låget af! Str a5 tegnet med FaberCastell Pitt artist pen brushes. 

Dag 14 “Drawing Challenge” 


For et par dage siden skulle jeg tegne et musikinstrument. Jeg fortalte en del om mig selv, og mit forhold til musik. 

Hvis i ikke har læst det, kan i læse det her: https://artndecorationblog.wordpress.com/2016/09/07/dag-9-30-day-drawing-challenge/

Udfordringen i dag: Tegn en musiker

Mine tanker har kredset om Hvad er en rigtig musiker? Og Hvad forbinder jeg med det at være musiker? 

Jeg forbinder ikke en rigtig musiker med, hvem der har flest likes på Facebook eller det største publikum. Det er ikke nødvendigvis ham, der bliver spillet mest i radioen, eller hende som stiller op i diverse tv-programmer.  

For mig er en musiker, den der har den største kærlighed til musikken. Den som har modet til at sætte sig der helt alene med sit instrument foran et publikum på størrelse med en to-krone, og bare spille som om han aldrig har gjort andet. For mig er en rigtig musiker, den der har viljen til at fortsætte, fordi han/hun elsker det. Ikke fordi det giver gode penge eller fordi de skal øve sig, men ganske enkelt fordi de elsker det, og har det sjovt, mens de gør det. 

Dag 13 “Drawing Challenge”

Udfordring dag 13: Tegn et land

Danmark i rødt og hvidt som vi kender det bedst. Lidt småfejl er der hist og her, hvis man sammenligner med et rigtig geografisk kort, men det må være en del af den kunsteriske frihed!! En tegning til hyldest for vores lille land.

Dag 12 “Drawing Challenge”

Udfordring 12: Tegn en plante. 

Og igen er jeg tilbage i min komfortzone eller er jeg ? Da jeg startede med at tegne, var det ikke min første prioritet at tegne planter. Jeg syntes, hurtigt det blev kedeligt og alle planter er jo ens. Men med tiden og den rette undervisning, er det efterhånden blevet en hel fornøjelse.

Planter er ikke ens. De har utrolig mange forskellige udtryk, farver og former. Jeg er efterhånden blevet ret fascineret af dette. I den kunsteriske forstand kan man også bruge planterne til at symbolisere mange ting, eller få den rette stemning, og det er efterhånden også ved at blive en del af min fascination.

Udfordringen i dag var at finde et sted med ro, og give mig selv tiden til at tegne. Jeg er her i weekenden med hele svigerfamilien i sommerhus. Det er super skønt, men gør det sværere at finde tiden og ro til at tegne. Som i kan se lykkedes det alligevel at finde et hjørne med ro en times tid.

Website Built with WordPress.com.

Up ↑