Søg

Art`n`Decoration

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

DIY

Nem diy fastelavns kostume – til de små

Så blev det endnu en gang Fastelavn og kostume tid! Aula har meddelt at der holdes Fastelavnsfest i børnehaven, og selvfølgelig skal børnene være udklædt. De fleste gange bliver kostumet brugt kortvarigt, og i disse sparetider så er det penge jeg godt kunne bruge på noget mere fornuftig end spas og leg.. Men ungerne skulle jo heller ikke snydes for et kostume, så denne gang måtte jeg i gang med symaskinen.

Faktisk er jeg virkelig ikke særlig rutineret i at sy (eller dygtig) og jeg fik da også lavet en fejl med nogle ærmer, der blev lidt for smalle og måtte pille det op igen. Men børnene fik deres kostume og var lykkelige! Det var faktisk slet ikke så svært.

Til dette fastelavns kostume skal du bruge: 2 håndklæder, Et stykke filt stof i samme farve og evt et stykke stof til øjne (alternativt kan bruges et stykke pap)

Continue reading “Nem diy fastelavns kostume – til de små”

Nem fastelavns kostume – til det lidt større barn

Det er da alle forældres drøm, når der på AULA bliver skrevet ud om den årlige fastelavnsfest. Det har nærmest lige været halloween (og jul for den sags skyld) og straks skal vi ud og købe kostumer igen…

I et par år ønskede min søn årets fastelavns kostume i gave, så de første år var vi ligesom dækket ind med den der udklædning. Men nu er han blevet større (12 år!) og interessen er der ikke rigtig. Faktisk gad han ikke rigtig fastelavn i år, men da blev skrevet ud, at de skulle slå lidt på en tønde, så måtte han jo alligevel have et kostume. – og mors gode ide blev heldigvis godkendt. Det vigtigste er, at det kostede nærmest ingenting.

Continue reading “Nem fastelavns kostume – til det lidt større barn”

Blogindlæg nummer 150! – og hvad så nu?

Her på bloggen har der været stille siden vi trådte ind i 2023.. Det har der af flere forskellige personlige årsager, som ikke behøver at nævnes her, men lad os bare sige det ikke har været nemt at træde ind i et nyt år og overskuddet har været low… Når det er sagt, så er min kreative energi stor og modet på at fortsætte bloggen og udvikle den er enorm!

Årets mest populære kreative blogindlæg 2022

I året 2022 har over 4000 besøgt min blog! Af hjertet TAK for jer! I er med til at holde mit kreative drive oppe, og holde mig i gang.

Mine 5 mest populære blogindlæg i året der gik var:

Igen kan jeg kun sige TAK! Til dig der læser med, giver et like eller deler på sociale medier! Bare TAK!

Nyt år – nye tiltag ? måske ?

Continue reading “Blogindlæg nummer 150! – og hvad så nu?”

Kreativ jul for børn – lav små juletræer

Kreativ med børn - lav selv små juletræer

Det er december og julen nærmer sig. Snart har børnene juleferie, og så er der jo masser af tid til kreative aktiviteter. Hos os gælder det altid om at finde noget som alle kan være med til, og som heller ikke kræver meget meget materialemæssigt.

Her har de 2 små været kreative, og lavet små juletræer ud af toiletpapirsrullen.

Continue reading “Kreativ jul for børn – lav små juletræer”

Nem DIY tegneplade til at tage med på farten

De her super seje DIY tegneplader er nemme at lave og tage med i bilen på tur – og så er de oven i købet lavet af genbrug!

Alt du skal bruge er: en dvd kasse, dobbeltklæbende tape, filt evt et stykke

Continue reading “Nem DIY tegneplade til at tage med på farten”

DIY – Lav selv kæledyrs minde

Når ens kæledyr og ofte også ens bedste ven går bort, er det rigtig trist, og sorgen kan være svær, især for børnene. At have noget håndgribeligt som fx hundens ynglingsbold kan være en hjælp for barnet til at håndtere sorgprocessen og savnet.

Der findes også efterhånden utallige måder at bevare en lille del af sit kæledyr, nogle dyrere end andre. Udover de indelysende muligheder som billeder og video, er det blevet populært at beholde asken, få lavet poteaftryk eller endda få lavet glas smykker med kæledyrets hår eller aske. Det er en måde at beholde en lille bitte del af sin bedste ven, og et fint lille kæledyrsminde. Men det kan også være dyrt.

Så her får du 3 næsten GRATIS gør-det-selv DIY måder at lave et kæledyrsminde, som børnene kan være med til at lave, så I sammen kan mindes jeres bedste ven.

Continue reading “DIY – Lav selv kæledyrs minde”

Nem DIY robot – dekorativ og til leg

Nem DIY robot

Robotter! De er henover de sidste par år, blevet en stor del af vores hverdag. Robotplæneklipperen har i særdeles vundet indpas her i hjemmet, og begejstringen er stor hos vores 2 drenge på 3 år når den tager turen hen over græsplænen. Robot begejstringen vil ingen ende tage, så selvfølgelig skulle vi da prøves at lave en robot, en meget simpel en af slagsen. Faktisk kan den ALT og ingenting! Hos denne robot er det nemlig fantasien der bestemmer hvad den kan og ikke kan.

LAV DIN EGEN DIY FANTASI ROBOT

Du skal bruge: en træklods (som alternativ kan en mælkekarton og bruges) tusser, maling eller lignende til at dekorere med. Vi har brugt Molotow one4all tusser. Skal din robot være lidt mere avanceret, kan du lade kreativiten flyde og dekorere den med alt muligt, som fx knapper, klistermærker, perler osv.

Continue reading “Nem DIY robot – dekorativ og til leg”

Jeg kom til at male en væg!?

Er du også træt af hvide vægge?

Efter at have boet i lejlighed i 10 år?! er jeg blevet virkelig træt af hvide vægge! Jeg vil gerne have farver! Og gerne masser af dem! Samtidig ønsker jeg jo heller ikke at det skal ligne Palles cirkus, men jeg er virkelig træt af hvide vægge.

Så nu har jeg malet en væg! Nogle vil sikkert syntes den er super grim, og skal jeg være ærlig så vidste jeg sq ikke helt hvad jeg skulle sige til den, da jeg lige var færdig. Men den har vokset på mig, og jeg er blevet vild med den! Nok mest fordi ingen andre har en magen til! Og når jeg ikke gider at se på den mere, så kan jeg sq male den over igen!

Så kom i bare i gang derhjemme med at male på væggene! Det kan jo bare males over igen! Okay måske skal du lige tænke dig om 2 gange før du bare maler på livet løs. Mest for din egen skyld. Du vil jo stadig gerne have et hjem, hvor du faktisk har lyst til at invitere folk på kaffe.

Inden du er kreativ og maler dine vægge, skal du tænke over:

Continue reading “Jeg kom til at male en væg!?”

DIY kreativ have – lav trædesten af genbrug

Smid endelig ikke gamle ødelagte fliser ud. Brug dem i stedet som trædesten i urtehaven.

DIY kreativ have - lav trædesten af genbrug

Det her bliver faktisk min første kreative have DIY. Jeg har ikke skrevet om kreative have ting, for jeg har ikke haft min egen have før nu. Vi har boet i lejlighed indtil for et halvt år siden, så kreative have ting har faktisk været nærmest en umulighed. Men nu skal det være, for nu har jeg endelig fået en have jeg kan være kreativ i!

Selvom vi har boet i huset i snart et halvt år, er det faktisk først nu, jeg føler, at jeg sådan rigtig har fået have. Nok mest fordi årstiden er kommet dertil, hvor vi begynder at kan plante ting og se dem vokse. Jeg skulle selvfølgelig have en urtehave med gulerødder, salat og svigerfar kom med hindbærbuske. Det ser ikke ud af så meget endnu. Det skal lige have lov til at gro, og mon ikke der skal plantes en busk mere til efteråret. Og måske fordi det ikke er vokset sådan rigtig endnu, så fik jeg et problem; alle havde svært ved at se hvor de kunne gå henne, og jeg begyndte i mit stille sind at frygte en smule for mine nysået gulerødder og hindbærbuske.

Held i uheld, har vi haft en vandskade, og det gamle betongulv og nogle ødelagte fliser var endnu ikke kørt på lossepladsen. Grave, grave, og grave et par huller, vupti blev det gamle gulv forvandlet til praktiske i trædesten urtehaven. Nu ved alle hvor de må sætte deres fødder, og jeg er sikker på det kommer til at se helt fantastisk ud, når først urtehaven begynder rigtigt at vokse.

Så kommer du til at ligge inde med nogle ødelagte fliser eller nogle rester fra gammel betongulv – så genbrug dem som trædesten og lav små stier rundt i haven.

Website Built with WordPress.com.

Up ↑