Søg

Art`n`Decoration

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Emneord

Børn

DIY aktivitet for børnene: – Lav en båd af brugte mælkekartoner.

Mælk er noget mange af os drikker hverdag, og derfor ryger der også en del mælkekartoner direkte i skraldespanden. Med denne nemme kreative DIY aktivitet for børnene kan du nemt genbruge de gamle mælkekartoner – og den bedste bonus er at børnene er underholdt i timevis!

Det her er faktisk ikke min ide, men syntes nu alligevel at den her sjove, nemme, billige og kreative aktivitet for børn fortjener et blogindlæg…

I SFOen har min søn lavet en båd…

img_3385
Lav en båd – Nem kreativ DIY aktivitet for børnene

… med så lidt som en mælkekarton, gaffatape i forskellige farver (eller bare ganske almindelig gaffetape) og en hobbykniv.

MEN KAN EN LILLE PAPBÅD VIRKELIG UNDERHOLDE ET BARN PÅ 8 ÅR?!

Ja!! En ting er den tid han brugte i SFOen på at lave båden, tegne op, skære ud og dekorere med tape samt tilføje ting til båden for at gøre den endnu sejere. Noget andet er den time og et kvarter han brugte på badeværelset ved siden af babybadekarret! Knægten havde en fest! Biler kørte om bord, legomænd druknede og blev reddet op til flere gange. Jeg er sikker på at han sagtens kunne have brugt endnu længere tid, hvis ikke det var fordi aftensmaden bankede på. Han mente da også at vi fremover, skulle huske at gemme mælkekartoner så han kunne lave flere både. Continue reading “DIY aktivitet for børnene: – Lav en båd af brugte mælkekartoner.”

Børnefødselsdag med alt hvad det indebærer!

Januar; måneden hvor pengene er små, og overskuddet svært at få øje på. Men også den måned min kære søn har fødselsdag. I år blev han 8 år og vi skulle selvfølgelig invitere hele klassen til børnefødselsdag. En børnefødselsdag med spion tema.

En børnefødselsdag hvor børnene gerne skulle underholdes (bare en lille smule), gerne skulle have noget lækkert at spise , og det hele ikke skulle kræve alt for meget at lave og helst heller ikke koste alt for meget.

Børnefødselsdags opgave nummer 1;  Læg en plan – har du en plan bliver det nemmere for dig selv, og for børnene at have en hyggelig dag.

Vores plan så sådan her ud:

Kl. 10: Ankomst og leg

Kl. 10:30: Boller, juice, og tegne spionhatte.

En rigtig spion klæder sig lidt ud og på alle børns pladser lå en foldet papirhat som skulle tegnes. Mange af børnene, specielt pigerne gjorde rigtig meget ud af deres spion hatte.

  • Har du, lige som mig, glemt hvordan man folder en papirhat kan du bruge denne video. I stedet for avis, som bruges i videoen brugte jeg et stykke kraftig papir i ca. dobbeltstørrelse af almindelig A4 papir. Børnene brugte ca et kvarter, men ønsker i at bruge lidt længere tid på aktiviteten, kan børnene også selv folde deres spion hatte. Jeg valgte dog selv at folde dem, da der også var spion “skattejagt”.

Sugerøret og spionhatten lå som pynt på bordene da børnene kom. Spion sugerør er et ganske almindelig sugerør med et skæg klippet ud af sort pap. 2 ganske simple ting, der heller ikke koster meget at lave, men som lige give det sidste til at skabe et tema. Continue reading “Børnefødselsdag med alt hvad det indebærer!”

DIY nem efterårs ugle 

Kombiner en eftersårstur i skoven med en nem DIY!

Du skal bruge: 

  • lille pose (jeg brugte en 4 liters frysepose)
  • pap (farver rød, grøn, hvid, eller dem du nu selv syntes)
  • lim (almen hobbylim)
  • små elastikker
  • tape
  • en saks
DIY Efterårs Ugle

Gå en tur i skoven, nyd den friske luft og fyld samtidig din pose med efterårets blade.

Når du kommer hjem: Luk luft ud af posen og luk den med et stykke tape, fold lukningen ind under og sæt fast med tape. Vend posen om (så bunden af posen bliver uglens hoved, og lukningen bliver hale) Sæt et elastik fast i hvert hjørne af uglens hoved til ører. (evt sæt et lille silkebånd på for et mere feminint look). Klip øjne, næb, fødder og vinger ud i pap, og lim på.

BONUS: De er så nemme at børn også kan være med, min søn på 5 år har lavet uglen til højre.

Ideen er fra min svigermor, der havde sådan en ugle til at stå.

Hvad skal vi lave? Mangler du flere idéer til kreative aktiviteter med børn i efteråret? Du kan finde mere inspiration under menupunktet Decoration – DIY – kreativ med børn eller måske i et af de her blogindlæg:

 

God fornøjelse!

 

 

DIY garage til små biler. 

 

Efter et indlæg på min facebook side, har mange undret sig over hvad de 30 sorte toiletruller skulle bruges til. Her er svaret. En garage til min søns små metalbiler. Min søn er som mange andre drenge vild med biler, og hans biler skulle da have en garage. Idéen har jeg set et eller andet sted på nettet, og jeg kunne da ikke lade være med at tænke at det skulle afprøves.

Jeg har brugt:

  • 1 tom papkasse (skotøjsæske el lign kan bruges. Jeg brugte en papkasse fra et sted jeg bestilte sko)
  • Mellem 43 og 50 tomme paprør fra toilet/køkkenruller. (Jeg brugte både toiletruller, og køkkenruller. Køkkenrullerne delte jeg i 2 med en hobbykniv, vi skar også en Pringles (chips) dåse over, så han fik 2 lidt større huller til traktor og større racerbiler)
  • Akrylmaling i forskellige farver (til at male sider og paprør)
  • Hobbylim, og hobbykniv

Jeg skar siderne af papkassen af, malede den med akrylmaling, og fyldte paprør indeni. Det er utrolig nemt, og knægten blev rigtig glad.

Husk at følge med på facebook Art`n`Decoration Facebook

Tusind tak til mine forældre som hjalp til med indsamling af paprør.

WordPress.com.

Up ↑