
Når jeg maler, er det stort set altid en del af en personlig udviklings proces. En del af processen er refleksioner, hvor hver del af maleriet har en eller anden form for betydning.
En af mine store ønsker for min blog fremadrettet er at dele den proces og mine tanker. Men det er svært.. For det er meget sårbart.. Og en del af noget personligt.. Samtidig stiller det mig også i et kæmpe dilemma. Er det mine malerier der sælger eller er det “bare” en god historie? Jeg ønsker ikke at sælge min kunst som et brand eller “en god historie, og jeg køber det fordi det er synd for hende” agtig. Og det er heller ikke hensigten med at fortælle om mine refleksioner og udvikling. Mit store ønske er at fortælle om hvordan kunsten kan bruges i den personlige udviklings proces. Hvordan det at skabe noget, kan give et større indblik i sig selv og ens egne styrker og svagheder. At sælge et maleri en gang i mellem, at få lov til at udstille er bare en bonus. Det at male og skabe kunst skal ikke være mit levebrød. Det er mit redskab til et bedre liv med psykisk sårbarhed, og sådan ønsker jeg det skal være.
Men selvom det er svært og skaber et dilemma, så har jeg altså alligevel besluttet at jeg gerne vil dele lidt mere af den proces med resten af verden.
Continue reading “Maleproces – Selv engle siger f***”