Søg

Art`n`Decoration

En blog om kunst, kreativitet og personlig udvikling

Forfatter

artndecorationblog

Kreativ DIY Julekalender – den nemme genbrugsløsning!

img_20191105_1307566890518949078509152.jpgÅrets kreative DIY julekalender til min søn blev den ekstremt populære og ikke mindst nemme genbrugsløsning med toiletruller! Nu har jeg set den rigtig mange steder – julekalenderen lavet med tomme toiletruller – og den kan helt sikkert laves på mange forskellige måder, men her får du min DIY/gør det selv – version. Og som bonus får du da også lige et par ekstra idéer til hvad din hjemmelavede julekalender kan indeholde. Continue reading “Kreativ DIY Julekalender – den nemme genbrugsløsning!”

Efterårs kreativ med blade – lav en uro

BLADE! Efteråret bugner med dem. Bogstavelige talt! Når det bliver efterår og bladene falder af træer og buske, så bugner gade og stræder med blade i alle mulige farver. Røde, gule, grønne og brune. Så hvorfor ikke bruge dem til noget kreativt? Du kan fx lave en super sød og nem kreativ efterårs ugle  eller starte på årets julegaver, der fx kunne disse fine bladskåle

Der er utallige måder at være kreativ med blade på. I dette efterår har jeg lavet denne fine efterårs blad uro.

1571727772993821084231108994494.jpg
Kreativ med efterårets blade – lav en uro

Continue reading “Efterårs kreativ med blade – lav en uro”

Er du perfekt eller menneske?

Vores samfund er for generelt præget af tendensen til at alting skal være perfekt, specielt på de sociale medier som Instagram og Facebook. Selvom vi er vidt forskellige mennesker hver især, er det alligevel utrolig vigtigt at man ikke stikker alt for meget ud fra samfundets normer. Man skal helst se ud på en bestemt måde, eller opføre sig på en bestemt måde. Man skal helst have en uddannelse og i øvrigt helst afslutte med 12-taller, få et godt job, finde en kæreste, købe et hus, få børn, få kørekort og egen bil, spise økologisk, have en bmi under 30, og jeg kan blive ved. Selvom det er hårdt stillet op, og mangfoldigheden i den grad er blevet større, kan vi ikke komme udenom, at der stadig er en snakken i krogene, eller der bliver kigget en ekstra gang, hvis man stikker ud fra samfundets normer. Det kan skabe en følelse af at man skal forsvare sig selv og sin måde at leve på eller se ud på.

Har jeg ret?

Måske? Jeg fik i hvert fald lyst til at udtrykke mig med et lille kunstværk!

Er du perfekt eller menneske? – 3d kunst

Continue reading “Er du perfekt eller menneske?”

Digitalt kreativ! – Lav dine invitationer online!

Vi skal holde barnedåb for vores tvillinger her til august, og der skal traditionen tro købes eller laves invitationer. Jeg elsker at gøre tingene selv og bruge mine kreative sider, men med 2 små babyer må jeg ærlig indrømme at overskuddet til selv at lave et væld af kreative invitationer til barnedåben ikke lige er på sit højeste. Jeg kunne bruge den helt “dovne” metode og bare købe dem, men alle mine kreative instinkter strittede imod. Så denne gang valgte jeg at gå en helt anden kreativ vej, nemlig den digitale! Det kan varmt anbefales!

FORDELE VED AT LAVE INVITATION ONLINE

  1. Det er nemt, og du sparer tid, uden at miste det personlige præg. Jeg brugte max halvanden time på at lave mine invitationer til barnedåb, og med det væld muligheder der findes digitalt, så er det nemt at være kreativ og give sine invitationer et personligt præg fx ved brug af egne billeder.
  2. Du sparer penge og det er sundt for miljøet! Vælger man den kreative digitale løsning, er det nemt at sende invitationerne ud. Invitationen kan gemmes som både PDF eller jpg så den nemt kan sendes videre på fx mms, messenger, mail, eller lægges i en lukket gruppe på Facebook. På den umåde sparer du pengene til både frimærke, konvulutter, papir og diverse, plus du skåner miljøet.
  3. Er du ikke super kreativ? Eller har du bare ikke lige nogle gode ideer til design? Så findes der tusindvis af forskellige designs, der er lige til at smække din egen tekst og billede på. Ganske nemt!

Her får du lige et par eksempler på invitationer lavet online – ganske GRATIS!

img_20190613_163045502805261741504042.png
Eksempler på invitationer lavet online – ganske GRATIS! 
Jeg ville meget gerne vise den invitation jeg har lavet til barnedåben, men da den er personlig med billede af mine drenge, vil jeg ikke lægge den op her på siden. Så i må altså lige nøjes med et par eksempler – som jeg iøvrigt også har kreeret 😉 

Men hvordan gør jeg?

Continue reading “Digitalt kreativ! – Lav dine invitationer online!”

Unik Kunst – fordi jeg er mig!

Jeg er unik! Og det er du også!

Vi mennesker har en klar tendens til konstant at sammenligne os med andre. Jeg gør det også selv (rigtig meget!). Er jeg nu god nok? Er jeg dygtig nok? Hvad syntes de andre? Måske har du selv haft de tanker på et tidspunkt.

Jeg er ved at lære at jeg er mig, og jeg er helt unik, det er min kunst også, og det er helt okay!

Der er ikke nogen som kan det jeg kan, og jeg kan ikke alt det alle andre specielle, dygtige og unikke kunstnere kan. Det kan du måske heller ikke! Men vi er unikke! Hver og en og det er vores kunst også! Ligesom zebraerne og girafferne – selvom de ligner hinanden og måske har oplevet det samme, er der ikke en af dem som har ens striber eller pletter! De er unikke! Det er du og din kunst også! Det er jeg og det er min kunst også!

Unik kunst – fordi jeg er mig!

Hvor vil jeg så hen med det?

Tja.. Uanset hvem du er, og om du er ny i kunstens verden eller en erfaren kunstner, så er mit opråb blot “TRO PÅ DIG SELV!” Vær dig selv! Og lad nu vær med at give op, bare fordi du ikke får tilpas mange likes eller fordi der er nogle der kommentere på din kunst negativt!

Det skal jeg iøvrigt også huske mig selv på!

Man behøver ikke være ligesom alle de andre, eller kunne det alle de andre kan. Det er blevet så moderne at kunne lave perfekt kunst/tegne/male så det ligner et fotografi, og det er også typisk dem som får mest opmærksomhed på grund af deres fantastiske evner.

Nu er det ikke fordi jeg ikke syntes, at det ikke er fantastisk, at kunne male eller tegne så det virkelig ligner noget fra et fotografi eller fra den virkelige verden. For det er helt bestemt helt utroligt, dem som er dygtige til det. Rent teknisk er det jo fedt, hvis man kan (læs; jeg er kun lidt misundelig på dem som kan 😉 Men når det så er sagt, så er det da bare lidt federe at være unik, sætte dit eget præg på din kunst, og give lidt af dig selv. Det er vel det som er hele meningen med at lave kunst! Og nu er det jo også sådan at man sagtens kan sætte sit eget præg på tingene, selvom man maler/tegner efter fotografi.

Jeg ved godt, at der er nogen derude, som helt sikkert kunne blive provokeret over min udmelding, men det er sådan set også det der er meningen. At du og jeg lige får taget det skridt tilbage fra nusseriet, og får spurgt os selv:

    – Hvem er jeg egentlig som kunstner?
    – Viser jeg hvem jeg er gennem gennem min kunst?
    – Laver jeg virkelig det kunst JEG gerne vil, eller laver jeg det ANDRE forventer?
    – Får jeg lært det jeg gerne vil? Eller er jeg gået i stå og er det at skabe kunst bare blevet en rutine?

Hold fast i du er unik og den kunst du skaber er unik! Også selvom det nogle gange kan være svært..

Unik kunst
Unik kunst – fordi jeg er mig!

UNIK KUNST TIL DINE VÆGGE

Er du interesseret i unik kunst til dine vægge? Så tjek gerne min Instagram og Facebook. Fanger noget din interesse er du altid velkommen til at sende mig en privat besked via Facebook og høre mere om størrelse og pris.

 

Tegninger og tanker fra barselsgangen

7. Maj 2019 var dagen mine 2 drenge kom til verden. De blev født ved planlagt kejsersnit i uge 32 og er født med en kampvægt på henholdsvis 1430 g og 1250 g.

Frustrationer!

Vejen hertil har ikke været uden komplikationer. Jeg har nærmest boet på sygehus op til 3 uger inden fødslen. Først indlagt, bagefter til kontrol og skanninger hver eneste dag. Ventetid og køretid satte i den grad tålmodigheden på prøve, og tankerne har konstant kørt i ring i hovedet. Frygten for at gå i fødsel og ende med akut kejsersnit har fyldt utrolig meget. Manglen på kontrol og nærmest ingen struktur har været alt overskyggende. Vi har bogstavelig talt levet fra skanning til skanning uden at vide om vi næste dag ville stå med vores drenge i armene. Selvom det har været en stress belastning, så var hver eneste dag, hver eneste time drengene kunne blive i maven og vokse vigtige. Derfor var det også svært følelsmæssigt, da man på den ene side ønskede at drengene blev i maven, og på den anden side ønskede man at det hele bare var overstået.

Frustrationer…

Livstræet!

Efter fødslen blev vi indlagt og tiden efterfølgende er gået hurtig. Den ene dag tager den anden og hver dag sker der noget nyt; nye ansigter, nye glæder, nye bekymringer, og nye ting at lære om sig selv og sine børn. Det er en følelsesmæssig turbulent rejse! En rejse hvor tiden er enormt vigtig! Vigtig for børnenes trivsel og udvikling. Tiden giver mine drenge og min familie styrke og mod til at vokse og blomstrer.

Livstræet

At tegne giver ro..

Jeg har brugt tegningerne som en slags terapi til at bearbejde og håndtere de oplevelser, tanker, frustrationer, bekymringer, glæde og følelser jeg har oplevet undervejs i forløbet op til og efter fødsel. Det har formået at give mig ro på dage hvor jeg har følt mig utilstrækkelig, træt, frustreret, bekymret eller ganske enkelt bare været ved at flyde over af det væld af følelser man bliver kastet ud i.

Kærlighed

Tak fordi du læste med!

At vokse – et proces maleri

“At vokse” er et personlig udviklings proces billede, der kun har været 6 måneder undervejs.

Processen er startet til min 25 års fødselsdag! Jep så blev man rigtig voksen! 25 år er sådan lidt en milepæl i ens liv – det var det i hvert fald for mig! Det er for mig den alder hvor man som minimum skal have en ide om hvilken vej man skal i livet både i forhold til familie og karriere. Jeg har altid gået en omvej, og det er okay, men jeg er så heller ikke endt der hvor jeg troede jeg skulle hen fra start af (men mon ikke vi alle sammen har haft det sådan på et tidspunkt?!). Meget af tiden har jeg faktisk heller ikke haft nogen anelse, om hvilken vej jeg faktisk skulle gå. Det har ofte været tilfældigheder, mennesker omkring mig der har skabt muligheder, og ikke min egne ønsker som har præget mit liv, men nok specielt præget min ultra korte “karriere”.

Derfor er det faktisk er et meget sigende maleri for min situation lige nu. Jeg vokser! Ikke kun fysisk på grund af min tvillinge graviditet, men også psykisk. Faktisk vokser rigtig mange ting omkring mig. Psykisk er der sket rigtig meget de sidste par måneder. En del er at jeg er gravid og jeg mentalt forbereder mig på det at skal være mor igen. En anden del er at jeg har haft mine billeder udstillet i 3 måneder, hvilket også satte gang i rigtig mange tanker omkring fremtiden og mine drømme – Udstillingen og min tanker kan du i øvrigt læse lidt om her..

Continue reading “At vokse – et proces maleri”

Nemt DIY øve ur, så lærer børnene hurtigt klokken!

img_3341
Lav selv et øve ur – så lærer børnene hurtigt klokken

Det kan godt være lidt en udfordring for nogle børn at lære klokken. Det kan faktisk tage rigtig lang tid, før de knækker koden. Et øve ur kan være en rigtig god hjælp for både barn og voksen, når barnet skal lære at kende klokken. Et øve ur gør det nemmere for den voksne at forklare, og giver barnet en bedre visuel mulighed for at lære klokken. Med et øve ur er det nemt at stille små opgaver og forklare barnet om både minutter, kvarter og om både hele og halve timer. Og så er det er faktisk både billigt, nemt og enkelt at lave et øve ur selv.

Skal dit barn i gang med at lære klokken? Du kan nemt selv lave et øve ur til dit barn. Continue reading “Nemt DIY øve ur, så lærer børnene hurtigt klokken!”

DIY aktivitet for børnene: – Lav en båd af brugte mælkekartoner.

Mælk er noget mange af os drikker hverdag, og derfor ryger der også en del mælkekartoner direkte i skraldespanden. Med denne nemme kreative DIY aktivitet for børnene kan du nemt genbruge de gamle mælkekartoner – og den bedste bonus er at børnene er underholdt i timevis!

Det her er faktisk ikke min ide, men syntes nu alligevel at den her sjove, nemme, billige og kreative aktivitet for børn fortjener et blogindlæg…

I SFOen har min søn lavet en båd…

img_3385
Lav en båd – Nem kreativ DIY aktivitet for børnene

… med så lidt som en mælkekarton, gaffatape i forskellige farver (eller bare ganske almindelig gaffetape) og en hobbykniv.

MEN KAN EN LILLE PAPBÅD VIRKELIG UNDERHOLDE ET BARN PÅ 8 ÅR?!

Ja!! En ting er den tid han brugte i SFOen på at lave båden, tegne op, skære ud og dekorere med tape samt tilføje ting til båden for at gøre den endnu sejere. Noget andet er den time og et kvarter han brugte på badeværelset ved siden af babybadekarret! Knægten havde en fest! Biler kørte om bord, legomænd druknede og blev reddet op til flere gange. Jeg er sikker på at han sagtens kunne have brugt endnu længere tid, hvis ikke det var fordi aftensmaden bankede på. Han mente da også at vi fremover, skulle huske at gemme mælkekartoner så han kunne lave flere både. Continue reading “DIY aktivitet for børnene: – Lav en båd af brugte mælkekartoner.”

WordPress.com.

Up ↑