


Art journal, ja det lyder så fint, sådan lidt poetisk og flot. Faktisk kan en artjounal kan være et helt fantastisk redskab i hverdagen og have mange forskellige funktioner. Måske kender du allerede til de populære bullet journals, der kombinere kalenderen med kreativiteten og gør det muligt at lege med måden at dokumentere og planlægge sin tid. En art journal kan det og lidt mere! Faktisk kan en artjournal det hele! Der er ikke noget facit eller bestemt måde at føre en artjournal på. Du kan gøre helt som du lyster. Uanset om det indebærer kalender funktion, dine børn eller børnebørns tegninger, dine egne tegninger, decopage, billeder, ja det er kun DIN fantasi der sætter grænsen for hvad du kan lave med din artjournal.
Personligt har jeg været ret glad for at indsætte mine gamle tegninger i min artjournal, som en slags inspirations bog. Jeg har opdelt et par af siderne i farver, hvor jeg har indsat mine tegninger og udklip som har inspireret mig. Bagefter har jeg brugt bogen til at blive inspireret af når jeg fx går i gang med et nyt maleri.



Jeg har efterhånden fået lavet (læs: gået i gang med, sådan en artjournal bliver nemlig ikke bare lige færdig på 5 minutter!) et par forskellige artjournals med forskellige tilgange og måder at være kreativ på. Det bedste ved artjournaling er nemlig at du kan udfolde din kreativitet på millioner af forskellige måder. Du kan skrive, tegne, male, bruge decopage, klistermærker og gøre lige som du har lyst til.
Med artjournaling skaber du en bog. Din helt personlige bog. Dit helt eget personlige kunstværk i bogform.
Sådan kommer du godt i gang med din artjournal:
Skal du gøre det både nemt og billigt for dig selv, vil jeg anbefale at du starter med at finde en gammel bog, som du ikke skal bruge mere. Størrelse og tykkelse er ligegyldig, men jeg vil anbefale dig at bruge en bog, der IKKE er alt for tyk og som har en størrelse som er lidt mindre end en A4.
Ved du på forhånd at du vil klippe og klistre ting ind i din artjournal, er det en fordel at hive et par sider eller 50 ud (alt efter størrelse og tykkelse på bogen) inden du går i gang, da den ellers hurtigt bliver tyk og svær at lave noget i.
For nogle kan det være svært at hive sider ud og “ødelægge” bogen for at skabe en ny. Der kan det være en fordel at gå ud og købe en notesbog med blanke sider. Det vil jeg også anbefale, at du gør, hvis du tegner og skriver meget. Min erfaring er dog at det kan være rart at have begge dele, og have mulighed for at arbejde på forskellige måder. Husk på at uanset hvad du vælger er der ikke nogen rigtig eller forkert måde at lave artjournaling på.
Brug derfor noget tid på at overveje hvordan du kunne have lyst til at arbejde med din artjournal, og om den eventuelt skal indeholde et tema. Temaet kan være alt lige fra “min kunst”, “min kreative kalender” til “børnebørn”, “madlavning og ALT muligt andet. Du kan også bruge bogens titel. At vælge et tema kan være en hjælp for dig, der har svært ved at komme i gang.




Når du har valgt en bog (og måske et tema) er du klar til at komme i gang med den lidt sjovere proces, nemlig at lave din artjournal. Til denne proces har du tusinder af muligheder udover at tegne, skrive og male. Du kan lave decopage: bruge gamle blade eller decopage papir med mønstre. Servietter og gammel gavepapir kan også sagtens bruges. Du kan også bruge garn, klistermærker, pressede blomster eller glansbilleder til at dekorere med.
Til denne proces vil jeg anbefale at du køber en god lim/limstift samt en god skarp saks. En lille skalpel samt underlag kan også være en fordel at bruge til at udskære helt små ting. Derudover vil jeg blot huske dig på, at det er en proces, der tager tid. Du bliver altså ikke færdig på en enkelt aften. Men det er heller ikke det vigtigste, Det vigtigste er den proces du er i og kun du ved hvornår din artjournal er færdig.
Artjournal i hverdagen
Til hverdag kan din artjournal bruges som en pause fra hverdagen. Det kan være et par skriblerier i pausen eller til aften når roen har sænket sig. Det er heller ikke sikkert du har lyst, tid eller overskud til at sætte dig med det hver dag, men måske falder du tilfældigt over en spændende artikel, et ord, et billede eller noget andet der rammer noget i dig, eller som tilfældigvis taler til din artjournals tema. Fx faldt jeg en dag over et super smukt stykke rest stof, der bare skulle smides ud. Jeg tog det med mig og limede det ind i min artjournal. Det kan være en rigtig god idé at have en kasse til alle de ting du finder eller klipper ud, da det ikke er sikkert du lige har tid til at lime det ind med det samme, eller du måske ikke lige har en side hvor det passer ind. Personligt bruger jeg ikke mine artjournal hver dag. Men til gengæld kan jeg godt lide at gå og samle små ting og udklip i løbet af en uge eller 2, som så bliver sat ind i min artjournal når lysten og tiden er til det.
Til slut er vist kun at sige Held og lykke. Jeg håber du får en skøn proces i gang.
Skriv et svar