Her får i lige en kort (måske lidt lang, men nødvendig) opdatering fra mig! Heldigvis en af de gode opdateringer!

Nu ramte min kære blog nemlig ikke mindre end 500 følgere på Instagram! Det er da for vildt! Så selvom Facebook halter et godt stykke bagefter, så er der stadig en masse mennesker verdenen over der får glæde af min kunst og kreativ påfund. Modet og lysten til at fortsætte er da bestemt heller ikke taget fra mig. Specielt ikke når sidste års status viste at ikke mindre end 3000 havde været forbi hjemmesiden i 2020! 3000! Det er næsten en fordobling fra året før på trods af mit personlige overskud var kørt lidt i bund, og der ikke kom så meget nyt ind som jeg ønskede.

Ja Corona og restriktioner kan vist trætte enhver! Dette indlæg kommer altså bestemt ikke til at handle om Corona, diverse restriktioner eller politik, for alle har sin egen mening, og det skal man have lov til. Men 2020 var bare et år hvor man ikke kommer udenom Corona, – og den træthed/mangel på overskud der fulgte med… Derfor kommer jeg heller ikke uden om at det var et år, hvor jeg ikke fik været så kreativ som jeg gerne ville, jeg fik ikke skrevet så meget her på bloggen som jeg gerne ville, og tiden den stak bare af..

Men men men… På trods af det nåede jeg alligevel ud med noget kreativitet til 3000! og Instagram ramte lige efter nytår 500 følgere!!! Til jer kan jeg kun sige TAK! Et kæmpe TAK! Jeg er så taknemmelig for jeres støtte og søde kommentarer. Ikke mindst er jeg meget taknemmelig for at i vil lade mig inspirere jer.

For nogle lyder det måske ikke af meget.. Men..

… For mig er det KÆMPE stort! Jeg startede med bloggen i 2016. Et tidspunkt hvor jeg lige var kommet igennem et hårdt forløb med psykisk sårbarhed, og hvor jeg havde brug for noget der kunne holde mig i gang, og samtidig var noget som jeg godt kunne lide at lave. Bloggen var med til at holde mig i gang, mens jeg søgte job. Og den er fortsat med til at holde mig i gang. Selvom job, børn og livet generelt holder mig i gang, så er bloggen også mit frirum. Min kreativitet er mit frirum. Min kreativitet giver mig ro i en hverdag, der kan være præget af min psykiske sårbarhed og det der følger med. Bloggen er det rum, hvor jeg kan dele, og ikke mindst inspirere og glæde andre med! Så selvom det ikke lyder af meget, så er det for mig KÆMPE STORT at nå ud til så mange!

Men skal jeg fortsætte?

Selvfølgelig skal jeg det! Men jeg var i tvivl. Med sidste års manglende overskud til ret meget andet end min familie, så var jeg virkelig i tvivl om bloggen skulle fortsætte eller slettes for good. Bare lige for at få factum på plads, så sluttede min barsel midt i corona starten, og jeg blev jobsøgende. Efter sommer kom jeg ind på Peer uddannelsen, samtidig med at jeg altså stadig skal søge job og corona bliver en fast del af vores allesammens liv! Det har taget rigtig meget energi, men jeg har også lært en masse! Og tiden den er bare fløjen! Pludselig var der gået næsten et halvt år uden ret meget aktivitet herinde.. Så til nytår meldte spørgsmålet sig; Skal jeg fortsætte? Havde jeg lyst til at fortsætte?

Svaret var klart! JA! Jeg har lyst til at fortsætte! Der var faktisk ingen tvivl om at jeg havde lyst til at fortsætte. Faktisk var jeg træt af at overskuddet ikke havde været der. At jeg ikke havde prioriteret det, og givet det plads. Men sådan er livet en gang i mellem. Det kommer i vejen! Så selvom om jeg ikke kan love jer en hel masse eller fortælle hvad 2021 kommer til at byde på af kreative ting, så kan jeg love at jeg bliver her! Og det gør bloggen også!

Tak for dig! og tak fordi du læste med!