Kreativitet, læring og leg – 3 ting der hænger unægtelig sammen specielt hvis man har børn. Kreativitet er en leg og det er endnu bedre når man kan lære samtidig. De bruger det i skolerne, i børnehaverne, og alle mulige andre steder, så hvorfor gør vi det ikke derhjemme? Er det for svært? Eller har vi bare for travlt? Faktisk kræver det ikke en masse for at kombinere de kreative sysler med en masse læring og leg. Hjælp hinanden med at bygge en rumraket og lær en masse samtidig.

DIY Rumraket – byg din egen rumraket

Sådan bygger du en rumraket

Til at bygge din rumraket skal du bruge: Et rør (vi brugte et fra Pringles chips, så var der jo snacks undervejs 🙂 2 toiletruller, pap, lidt silkepapir, stanniol, limpistol, maling og evt klistermærker eller andet til pynt

Diy rumraket – Sådan gør du:

  1. Lim stanniol uden på dit Pringles rør (evt et køkkenrulle rør, Rør fra Pringles chips er med låg og derfor smarte, da børnene kan putte små ting i bagefter ). Dette kan evt males i stedet for.
  2. Mal toiletrullerne i den ønskede farve
  3. Tegn og klip ben ud til din rumraket. Males efterfølgende med samme farve som toiletrullerne. (Ben kan evt undværes og rumraketten kan ligge ned, frem for at stå.
  4. Lim toiletrullerne på hver deres side. De skal forestille motorer. Efterfølgende limer du et stykke krøllede silkepapir i grå eller orange indeni (skal forestille flammer eller røg fra motorerne.
  5. Toppen: Til toppen skal du klippe et stykke pap, og lave et kræmmerhus, der efterfølgende skal limes på låget.
  6. Nu kan du dekorere din DIY rumraket med fx dekorationstape, klistermærker, glimmer osv. ligesom det passer dig.
Leg og lær om rummet med dit barn – byg en rumraket

Lad ikke legen stoppe her. Når i er færdige med at bygge, kan barnet putte små ting i rumraketten. Det kan være ting, som barnet finder i naturen, tuscher, eller ting til som barnet laver til rumraketten. Barnet kan fx tegne en rummand, stjerner, planeter eller noget helt fjerde som kan leges med sammen med jeres hjemmelavede rumraket.

Lær om rummet mens du er kreativ

Udnyt tiden mens i er kreative til at snakke og fortælle om rummet og rumraketter.

Sjove facts om rummet:

  • Formålet med rumraktten er at kunne løfte rumfærger, satellitter, og andre rumfartøjer ud i rummet
  • Man har forsket i raketter siden 1200- tallet, men det er først indenfor de sidste 50 år, at de kan bygges store nok til rumfarttøjer.
  • I 1942 blev den første rumraket sendt af sted. Den var tysk og nåede kun 85 km ud i rummet.
  • Først i 1957 lykkedes det at sende den første satellit i kredsløb om jorden.
  • I 1969 landede den første mand på månen
  • I dag forskes primært i at flytte mennesker fra Jorden til Mars.

I kan også låne bøger på biblioteket eller læse mere på rummet.dk

Det kan også være barnet selv har nogle forestillinger og tanker om rummet. Spørg ind og lad barnet fortælle hvad barnet ser på sin tur i rumraketten. Måske har han/hun lyst til at tegne det når i er færdige med at bygge jeres rumraket.

Mere kreativ leg og læring

Gennem tiden har jeg lavet flere forskellige kreative ting med en masse leg og læring. Bliv inspireret herunder.

God fornøjelse!