Føler du dig stresset?

Zentangle eller doodle (som nogle også kalder det) er en aktivitet, der kan være med til at mindske stress. Det er iøvrigt en aktivitet jeg nyder utrolig meget, da det mindsker tankemylderet og giver mig en indre ro.  Til dem som ikke umiddelbart ikke genkender ordet zentangle, så er zentangle en mindful måde at tegne flotte billeder med strukturerede og abstrakte mønstre.  At tegne zentangle er forholdvis let at lære, og nemt at komme i gang med, men der er alligevel nogle ting, som jeg ønskede jeg vidste, inden jeg gik i gang med at tegne zentangle tegninger.

DERFOR: har jeg besluttet at skrive det her blogindlæg til dig der er interesseret i zentangle og gerne selv vil i gang, så du undgår at lave de fejl, jeg rendte ind i, da jeg startede med at tegne zentangle.

Begynderfejl nr. 1: at bruge for dårligt papir!

Invester i noget ordenligt papir. Det er rigtig træls, hvis man får tegnet nogle fine tegninger, som bliver misfarvet senere, går i stykker eller som er tegnet på stribet eller ternet papir, fordi man ikke lige havde andet ved hånden. Og desuden er det heller ikke super fedt at tegne en super fed tegning, man så ikke kan tillade sig at give væk, fordi den er tegnet på for dårlig papir.

DERFOR: Invester i noget ordentlig papir. Det behøver ikke være dyrt, men ordentlig tegnepapir giver dig nogle helt andre tegninger, netop fordi det er beregnet til at tegne på. Når du køber papir er det vigtigste at kigge efter om papiret er syrefri, og som minimum er 140g papir, det kan iøvrigt købes i alm. hobbyforretninger og bog og idé.

Begynderfejl nr. 2: at bruge dårlige tegneredskaber!

Invester i nogle ordentlige tegneredskaber. Det dur ikke at du sidder der med din kuglepen fra et eller andet mystisk discount firma. For det første holder den alligevel ikke længe nok, og for det andet er det ikke et særlig behageligt tegneredskab, for en kuglepen er slet ikke beregnet til at tegne med. Derudover får du nogle meget pænere tegninger når du bruger de rigtige tegneredskaber.

DERFOR: Køb nogle ordentlige og gode tegnetuscher, der er beregnet til at tegne zentangle. Efterhånden kan du få nogle rigtig gode sæt fra mærket Staedtler eller Faber Castell i både føtex, bog og idé og andre hobbyforretninger (og igen ikke mega dyrt), og sådan et vil jeg anbefale du går ud og køber. Her får du typisk en 4 eller 5 tuscher i forskellige tykkelser, og det er guld værd, både når du bare øver, og når du blevet en sikker zentangle tegner.

Begynderfejl nr. 3: Kun bruge sort!

Vær ikke bange for farver! Måske er det her ikke ligefrem en fejl, men blot opfordring. De fleste der tegner zentangle, tegner kun med sort, og det er også rigtig fint, men lad nu vær med at være bange for at give dine tegninger lidt farve, selvom det ikke er det du nødvendigvis ser andre gør. Farve kan hjælpe til at give dine tegninger liv, og kan i visse tilfælde også skjule de små fejl (som du helt sikkert kommer til at lave, selv om du måske ikke tror det lige nu). Derudover kan det sorte for nogle blive lidt kedeligt i længden.

DERFOR: Jeg gentager; Vær ikke bange for at bruge farver. Køb nogle gode tuscher eller farveblyanter, så du kan slippe kreativiteten løs. Blæs på hvad der er rigtigt eller forkert, både i forhold til farver, men så sandelig også i forhold til motiv! Når du tegner zentangle er der ingen regler!

Klar til zentangle?

Mangler du idéer til motiv, eller ved du bare ikke helt hvordan du får begyndt på zentangle? – Få inspiration og idéer i et af mine mest populære blogindlæg Hvad skal jeg tegne?

Er du nået så langt, er du næsten klar til at begynde dit zentangle eventyr, og derfor vil jeg bare gerne lige give dig et sidste råd med på vejen.

En af mine bedste investeringer, når det kommer til zentangle har været bogen “Lær at tegne zentangle” af Margaret Bremmer. I bogen får du en masse gode råd til tegnegrej, og muligheden for at lære flere forskellige “grund tangles” – Simpelthen bare en super måde at komme i gang, og lære en hel masse om zentangle.

Du kan iøvrigt finde en masse inspiration til zentangle i mit online galleri på instagram – Lige her 

God fornøjelse 🙂