Psykisk sårbar eller ej så har vi alle på et eller andet tidspunkt fået kendskab til recovery i løbet af vores liv. Recovery betyder at komme sig. At skabe en meningsfyldt og tilfredsstillende tilværelse ud fra egne præmisser og forudsætninger.  At være nødt til at lære ny livsmestring. At finde styrke og håb. At opdage og udvikle sine egne ressourcer er nemlig fælles for alle.

Det er ingen hemmelighed at jeg i min recovery proces, bruger mine kreative evner. Jeg bruger det til at finde et svar på livets mange spørgsmål. At male giver mig ro, og mulighed for at afreagere. Mine malerier fortæller historien om min recovery. En indre kamp for min  drømme,  for håbet, for retten til bare at være mig uden andres fordomme. En kamp mod angst, depression, og psykoserne. En kamp for livet. Det har jeg nu fået mulighed for at vise andre.

En af mine store drømme er at bruge mine malerier til at fortælle min historie, og øge kendskabet til hvad det kreative kan gøre for os i recovery processen. Som et lille led mod den store drøm indsendte jeg et par stykker af mine malerier til en katalogkonkurrence afholdt af Recoveryskolen i Randers. Og jeg var så heldig, at et par stykker af mine malerier blev udvalgt til at illustrere recoveryskolens nye Kursuskatalog for foråret 2020.  

Kurserne hos Recoveryskolen i Randers er iøvrigt GRATIS og åbne for alle der interesserer sig for recovery, enten i den personlige rejse eller fagligt, og henvender sig altså både til borgere med og uden psykisk sårbarhed. – Og kan iøvrigt varmt anbefales!

Jeg er selvfølgelig utrolig glad for at have fået den her mulighed for at vise mine malerier i forbindelse med Recoveryskolens arbejde ! Det betyder enormt meget for mig, og det er der en meget personlig grund til.

På et tidspunkt i min recovery proces mistede lokalpsykiatrien håbet for at jeg kunne få det bedre. Medicin kunne jeg ikke tåle, så det eneste de kunne tilbyde var samtaler. Det betød, at jeg var på egen hånd. Jeg havde malet og tegnet et stykke tid, men aldrig brugt det aktivt i recoveryprocessen. Da jeg for bare 2 år siden startede på et malehold hos Psykiatriens hus i Randers, havde jeg heller ikke regnet med, at det ville rykke mig synderligt meget. Men det gjorde det! Jeg fik arbejdet med mig selv, og fandt mine ressourcer. Jeg ved at arbejdet fortsætter og vil fortsætte længe endnu, men jeg har allerede lært mig selv bedre at kende. Jeg tør godt tro mere på mig selv, og jeg tør også drømme om fremtiden igen.