Mælk er noget mange af os drikker hverdag, og derfor ryger der også en del mælkekartoner direkte i skraldespanden. Med denne nemme kreative DIY aktivitet for børnene kan du nemt genbruge de gamle mælkekartoner – og den bedste bonus er at børnene er underholdt i timevis!

Det her er faktisk ikke min ide, men syntes nu alligevel at den her sjove, nemme, billige og kreative aktivitet for børn fortjener et blogindlæg…

I SFOen har min søn lavet en båd…

img_3385
Lav en båd – Nem kreativ DIY aktivitet for børnene

… med så lidt som en mælkekarton, gaffatape i forskellige farver (eller bare ganske almindelig gaffetape) og en hobbykniv.

MEN KAN EN LILLE PAPBÅD VIRKELIG UNDERHOLDE ET BARN PÅ 8 ÅR?!

Ja!! En ting er den tid han brugte i SFOen på at lave båden, tegne op, skære ud og dekorere med tape samt tilføje ting til båden for at gøre den endnu sejere. Noget andet er den time og et kvarter han brugte på badeværelset ved siden af babybadekarret! Knægten havde en fest! Biler kørte om bord, legomænd druknede og blev reddet op til flere gange. Jeg er sikker på at han sagtens kunne have brugt endnu længere tid, hvis ikke det var fordi aftensmaden bankede på. Han mente da også at vi fremover, skulle huske at gemme mælkekartoner så han kunne lave flere både. Aftalen blev at vi måtte lave nogle flere både i sommerferien, også skulle de allesammen ud og sejle i et bassin i haven. Så spar du bare lidt penge på legetøj og gem et par mælkekartoner i stedet! 😉

Sådan laver du en båd ud af din gamle mælkekarton;

  1. Tegn først båden op med en tusch. Den kan se ud ligesom du nu har lyst til – det er blot vigtigt at den nederste kant af båden minimum skal være 2-3 cm bred, så båden ikke tager vand ind.
  2. Skær båden ud med hobbykniven (evt en saks)
  3. Dekorer med gaffatape, eller hvad man nu har lyst til. Det er en god ide at bruge  gaffatape til kanter og bund, da det hjælper med holde vandet ude af båden.
  4. Sæt båden i vandet!

Denne nemme kreative aktivitet vil kunne laves sammen med børn i alle aldre. Laver man aktiviteten sammen med mindre børn, vil der selvfølgelig være et behov for hjælp til alt hvad der involvere hobbykniv. Det vil dog være oplagt at lade børnene bruge en saks. Evt kan mindre børn nøjes med at dekorere båden og være med til leg bagefter 🙂

Men kan den holde til vand? 

Ja! Gaffatapen hjælper med at holde vandet ude. Som tidligere skrevet holdte båden til over en time i et badekar, og efter en tur med et håndklæde og på radiatoren kunne den sagtens klare en tur mere. Selvfølgelig holder en båd af mælkekarton ikke evigt – men i forhold til underholdningsværdien, så er jeg som mor stor fan!

Mangler du idéer til andre DIY aktiviteter du kan lave sammen med dine børn?

Her får du lige et par stykker 🙂 

God fornøjelse!