I november, december 2018 og januar 2019 var jeg så heldig at udstille et stort udvalg af mine malerier på en fabrik i min hjemby Randers.

Det at udstille sine malerier for første gang har været en oplevelse ud over det sædvanlige, og det satte nogle helt klare tanker i gang, blandt andet nogle tanker omkring hvem jeg egentlig var som menneske og hvordan mit liv har formet mig som kunstner.

At overvinde frygten

For over et år siden blev jeg tilbudt at udstille, og det ville jeg selvfølgelig meget gerne. Men jeg havde også mine forbehold og gjorde mig rigtig mange tanker! Hvad nu hvis jeg ikke var god nok ? Hvad nu hvis der var nogen som ikke kunne lide mine malerier ? Derudover er mine malerier meget personlige. Hver gang et maleri er færdigt er det et lille stykke af mig, min historie og mine tanker. Så et eller andet sted var der også en grænse jeg skulle finde ud af om jeg var klar overskride. Men igennem hele processen med at overvinde frygten for at blive en fiasko, endte det faktisk med at det blev rigtig vigtigt for mig at udstille mine malerier af en simpel grund:

 

Jeg tør godt vise hvem jeg er!

– men sådan har det ikke altid været…

img_2944

Allerede som barn følte jeg mig anderledes. I min tidlige ungdom blev det kun værre, og som 17 årig gik jeg igennem en lang og hård periode fyldt med rastløshed, bekymringer, tankemylder, psykoser, angst og depression. Den psykiske sygdom bestemte over mig og min hverdag. Der var ikke meget,  jeg kunne gøre, udover at følge med.

På trods af mit overskud i denne tid var på sit laveste, hev jeg papir og blyant frem så snart jeg kunne magte det. Selvom det i starten bare var for at få tiden til at gå, så fandt jeg hurtig ud af, at det hjalp mig til at få ro. Her kunne jeg give mine tanker frit løb, og min rastløshed og bekymringer forsvandt.

Derfor begyndte jeg at tegne, hver gang tankemylderet og de andre svære symptomer kom til at fylde for meget. Det udviklede sig dog hurtigt fra at være et redskab til en passion og jeg begyndte også at male.

Som tiden gik fik jeg stille og roligt overskud og også lysten til at udfordre mig selv. Jeg gennemførte blandt andet et online tegnekursus i 2016, og jeg startede min egen blog www.artndecorationblog.com hvor jeg i dag stadig deler mine kreative idéer, tanker og kunstneriske udfordringer.

Året efter startede jeg på et malehold to gange om ugen hos Psykiatriens hus i Randers. Det satte for alvor skub i min udvikling både psykisk og kunstnerisk. Her begyndte jeg for alvor at arbejde med mig selv gennem mine malerier og i dag tør jeg godt vise hvem jeg er! Men jeg viser det bedst gennem min kunst. I hvert maleri finder man en bid af mig og min historie. En lille bid af mine tanker og følelser. En lille bid af den jeg er – udover at være en ung voksen kvinde på 25 år, der er fleksjobber indenfor digital webmarketing, gift og mor.  

Sådan lyder teksten i den pjece jeg lagde ude ved min udstilling – og det var med et nervøst bankende hjerte at jeg tog derfra, men også en lille smule stolthed. Jeg gjorde det! Jeg turde godt være mig selv! Jeg turde godt udstille mine malerier, og det var faktisk det som det hele handlede om. At udstille. At vise hvem jeg var. At vise og fortælle, hvordan det at udfolde mig kreativt, gør at jeg kan være mig selv med alt hvad det indebærer, men også at det giver mig mod til at stå ved mig selv og tro på mig selv – på trods af min psykiske sårbarhed.

 

Tak fordi du læste med!

Er du interesseret i min kunst? Så tjek gerne min Instagram og Facebook. Fanger noget din interesse er du altid velkommen til at sende mig en privat besked via Facebook og høre mere om størrelse og pris.