Januar; måneden hvor pengene er små, og overskuddet svært at få øje på. Men også den måned min kære søn har fødselsdag. I år blev han 8 år og vi skulle selvfølgelig invitere hele klassen til børnefødselsdag. En børnefødselsdag med spion tema.

En børnefødselsdag hvor børnene gerne skulle underholdes (bare en lille smule), gerne skulle have noget lækkert at spise , og det hele ikke skulle kræve alt for meget at lave og helst heller ikke koste alt for meget.

Børnefødselsdags opgave nummer 1;  Læg en plan – har du en plan bliver det nemmere for dig selv, og for børnene at have en hyggelig dag.

Vores plan så sådan her ud:

Kl. 10: Ankomst og leg

Kl. 10:30: Boller, juice, og tegne spionhatte.

En rigtig spion klæder sig lidt ud og på alle børns pladser lå en foldet papirhat som skulle tegnes. Mange af børnene, specielt pigerne gjorde rigtig meget ud af deres spion hatte.

  • Har du, lige som mig, glemt hvordan man folder en papirhat kan du bruge denne video. I stedet for avis, som bruges i videoen brugte jeg et stykke kraftig papir i ca. dobbeltstørrelse af almindelig A4 papir. Børnene brugte ca et kvarter, men ønsker i at bruge lidt længere tid på aktiviteten, kan børnene også selv folde deres spion hatte. Jeg valgte dog selv at folde dem, da der også var spion “skattejagt”.

Sugerøret og spionhatten lå som pynt på bordene da børnene kom. Spion sugerør er et ganske almindelig sugerør med et skæg klippet ud af sort pap. 2 ganske simple ting, der heller ikke koster meget at lave, men som lige give det sidste til at skabe et tema.

Kl. ca. 10:45: Spionjagt og fri leg

Spionjagten foregik således: 

Børnene fik at vide at en tyv have været forbi vores hus. Tyven var blevet fanget af politiet, men han havde været en drillepind og gemt vores ting ude i haven. Og nu manglede vi hjælp af små spioner til at finde dem. Børnene skulle ud og finde tingene i haven. Ved hver ting lå et bogstav som til sidst skulle sættes sammen til et ord, der skulle lede til den sidste ting, som tyven havde gemt. Den mest dyrebare ting. Og når den sidste ting var fundet fik de allesammen en præmie (slikpose) for hårdt og godt arbejde.

Alle børn gik til den med stor iver, og brugte ca en halv time på opgaven. Derefter var der fri leg.

Kl. 11:45: Frokost (pitabrød med det hele – et ønske fra sønnen), muffins og fri leg.

Kl. 12:30: Farvel og tak for i dag!

Alt fungerede efter planen og alle havde en skøn spion børnefødselsdag.

En børnefødselsdag kan gøres på mange måder, og jeg har i hvert fald lært èn vigtig ting ved at holde børnefødselsdag: Det er ikke altid, der skal så meget til som man lige regner med, og har du man en plan for hvordan dagen nogenlunde skal forløbe, så er det slet ikke så slemt at holde en børnefødselsdag, og det behøver heller ikke ødelægge dit budget!

Skal du bage kage? Lav en  Nem Pirat fødselsdagskage

Jeg håber mit indlæg kan inspirere andre forældre som skal holde børnefødselsdag. 

God fornøjelse

Har du også en lille spion derhjemme? Så kunne mit indlæg DIY Spionudstyr til børn måske være noget for dig!