Læring gennem leg er vigtigt for mig som mor. Jeg syntes det er vigtigt for mit barn, at selvom man har weekend eller ferie at man holder læringen ved lige, og fortsætter med at lære selvom man har fri. Men det skal heller ikke være en sur pligt at lære noget. Det skal være sjovt! Det skal være en leg! Også må det bestemt også gerne være kreativt!

0340e864-4f8c-4e08-943a-70a2da30de3c
Leg og lær – DIY lav selv mobiltelefon

Nu er min dreng lige startet i 1. klasse, og han er nået dertil hvor han både kender bogstaverne, kan læse lidt og syntes det er sjovt at skrive. Så for at støtte den læring de får gennem skolen, har vi været kreative og selv lavet en mobiltelefon. Så kan vi skrive beskeder til hinanden og sende billeder i form af fine tegninger.

Udover at blive bedre til at skrive, lærer knægten også lidt om hvad man må skrive til hinanden og hvad man bestemt ikke må skrive til hinanden. Han lærer også lidt om tålmodighed, (det er jo ikke altid der lige er tid til at svare lige med det samme) og lidt om hvornår man bruger og ikke bruger telefonen. Det bedste af det hele er, at for ham er det bare en leg. Det er super spændende at komme hjem og se om der er kommet en besked.   

Sådan gør du

Du skal bruge: papir, saks, tusser og lim evt karton eller laminerings maskine + en notesblok (helst de farvede med klister bag på) og en pen

  1. Tegn eller print en mobiltelefon – du kan finde mange forskellige på google hvis du søger på phone printable – du kan også bruge appen Pinterest.
  2. Farvelæg den som i har lyst til
  3. Lim den på et stykke karton så den kan holde lidt længere tid – Du kan evt laminere den i en laminerings maskine
  4. Så er i klar til at sende beskeder
  5. Skriv beskeden på din notesblok og klister den på telefonen.

TIP:  I kan have hver jeres farve notesblok, så ved i altid hvem beskeden er fra, og ungerne syntes også det er fedt at have deres egen!

Her har vi sat en snor i telefonerne (mor og far skulle jo også lave en) og hængt dem på døren. Så er det nemt at holde styr på hvor den er, og det er nemt sætte beskeder på. Samtidig forhindrer det lidt knægten i at rende rundt med telefonen hele tiden.

Flere idéer til kreative og lærerige ting du kan lave sammen med dit barn

God fornøjelse!