For ikke så længe siden lavede jeg et opslag på Instagram under en af de mere kendte hashtags i kunstverdenen. Hashtagget artvsartist har til formål at vise sin kunst til andre kunstnere, fortælle om sig selv, sin kunst og fortælle lidt om hvorfor man egentlig laver kunst.

I mit opslag fortalte jeg ærligt om min psykiske sårbarhed, og hvordan jeg for at håndtere mine symptomer startede med at tegne og male. Jeg fortalte om hvordan kunsten har hjulpet mig igennem en hård tid i mit liv og senere udviklede sig til en passion, som jeg for alt i verden ikke vil undvære.

Her er hvad jeg skrev i mit opslag:

img_2373

✨ Heei everybody! ✨ So this is me! And this is my art – or at least some of it. 🎨 For 6 years ago I got diagnosed with anxiety, depression and skizonfrenic. To handle my symptoms I started drawing and painting. It helped me through a rough time, and art became my passion. In 2016 i started my blog about art, decoration and diy. In 2018 i took the courage to create my own online gallery – my Instagram. So here I am, me and my art. 🎨 Paintings- acrylic and aquarelle – ✏️ pencil drawings and doodle/zentangles – my art. I hope to inspire you, like you inspire me ✨

Men der er altid mere…

– og jeg vil egentlig gerne fortælle lidt mere om hvorfor jeg lavede det her opslag, og lidt om hvordan kunst hjalp mig igennem en hård tid og hjalp med til at komme af med de ting som fylder i mit hoved. Mit håb er ved at fortælle min historie at kunne hjælpe andre med psykisk sygdom til at finde en anden måde end medicin til at håndtere tankemylderet og de svære symptomer.

Det har gennem min tid med psykisk sygdom hele tiden være vigtigt for mig, at være åben omkring min psykiske sårbarhed. Ikke sådan at jeg ville skrive side op og side ned på facebook om at jeg er psykisk sårbar. Overhovedet ikke. Men bliver jeg spurgt fortæller jeg ærligt om min diagnose. Men med ærlighed bliver man også mødt af en masse fordomme og misforståelse. Og derfor lavede jeg mit opslag på Instagram. For at fortælle det her er mig, den psykiske sygdom er en del af mig. At udtrykke mig gennem kunst hjælper med at få frit løb for de ting som fylder i mit hoved, så det ikke påvirker mig eller mine omgivelser i samme grad som det kunne have gjort. Måske kan det at jeg fortæller min historie hjælpe andre som går igennem en svær tid.

Jeg har altid godt kunne lide at være kreativ, men startede sådan først for alvor da jeg blev sygemeldt. Når jeg havde overskud fandt jeg blyant og papir frem, mest for at få noget tid til at gå. Mens jeg gik sygemeldt og fik behandling i psykiatrien, startede jeg på AOF i aktiviering, hvor jeg gik til billedkunst en gang om ugen. En stor del af tiden var jeg så buffet op på medicin at jeg knap kunne holde mig vågen. Og jeg kunne ofte ikke overskue at lave noget. Jeg begyndte at tage mit penalhus og en papirblok med hjemmefra, og en dag fik jeg mod til på at vise læreren hvad jeg tegnede og jeg fik ros! Det pludselig at være god til noget var en rar følelse, og hun var med til at give min kreative side et kærligt skub. Blandt andet ved at udfordre mig, og vise mig hvad andre tegnede. Jeg begyndte også at male, dog mest derhjemme, jeg havde ikke mod på at male sammen med andre endnu. I løbet den tid røg jeg ind og ud af medicin der ikke virkede eller gav mig bivirkninger, derfor var endte det med at jeg fuldstændig stoppede med at få medicin. Uden medicin havde jeg brug for nogle redskaber der kunne give ro, når tankemylder og andre symptomer blev for svære. Akupunktur hjalp på en del af mine symptomer, men at tegne og male blev et redskab jeg kunne bruge når tingene blev for meget. At smide noget musik i ørerne og kradse nogen streger ned blev en flugt, så jeg kunne glemme de tanker og problemer, der nu var omkring mig. Bare slippe tankerne, og eller smide dem ned på papir. En gang var der en som fortalte mig, at det er okay at få tænkt nogle ting i gennem, men man skal huske at få lukket skuffen. Og det er lige præcis det kunsten er ved at have lært mig. Selvom den udvikling sådan rigtig først er kommet et par år senere.

dont think

Efter jeg stille og roligt begyndte at få det bedre,  ville jeg gerne lære mere. Så jeg begyndte hos en online tegne og maleskole, hvor jeg på et år gennemførte et kursus i klassisk tegning. I starten af 2016 jeg blev godkendt til fleksjob og der kom mere ro på.  Jeg fik overskud til at udfordre mig selv, og male sammen med andre. Derfor begyndte jeg at komme på et malehold i Psykiatriens hus. Det var her jeg for alvor begyndte at arbejde med mig selv og min kunst. Jeg blev udfordret både socialt, psykisk og kunstnerisk. Men jeg er også blevet mere bevidst om min psykiske sårbarhed, og jeg kan godt mærke når jeg har noget, jeg skal have bearbejdet. En af de oplevelser der virkelig satte sine spor i min udvikling, var vores arbejde med masker. Det kan du i øvrigt læse mere om her. At skulle arbejde masker gav mig en god refleksion over, hvem jeg var, og hvilken “fiktiv” maske jeg tager på i min hverdag fx når jeg skal til fest, går på arbejde, eller noget helt tredje.

Vil du arbejde med din personlige udvikling gennem kunst?

Jeg har ikke nogen opskrift på hvordan man kan arbejde med sin personlige udvikling gennem kunst, men min oplevelse er at det hjælper rigtig mange at putte noget god musik i ørerne, og bare glemme alle andre omkring sig. Det hjælper i hvert fald mig.

Bare find et blankt papir eller lærred, smid noget lækkert musik på, og giv slip. Vær ligeglad med om det bliver pænt eller ej. Bare glem alt omkring dig. Kom af med alle dine tanker, frustrationer og hvad der ellers stresser dig i din hverdag.

Til en start kan en skitsebog være en stor hjælp – I blogindlægget Skitsebog – kom af med dine frustrationer, og bliv en bedre kunstner fortæller jeg om hvordan skitsebogen er en god hjælp til den personlige udvikling, men også lidt om hvordan det gjorde mig til en bedre kunstner.

Psykisk syg eller ej, så tror jeg i hvert fald det er sundt at komme af med nogle ting på den ene eller den anden måde, og få lukket den skuffe. I hvert fald for en stund.

 

Tak fordi du læste med – og held og lykke!