Efter lang tids overvejelser, besluttede jeg mig for at købe en skitsebog. Min skitsebog var tænkt til, at den primært skulle være til at nedfælde skitser – tanker og ideer til nye tegninger og malerier. Men jeg rendte ind i en tid med mange frustrationer, bekymringer og et tankemylder, der gjorde at det blev rigtig svært for mig at koncentrere mig kun om at tegne. Mine tanker havde ligesom brug for at komme ud. Jeg havde brug for at smide mine tanker væk, gemme dem i en skuffe som jeg kunne lukke, men også kunne åbne når jeg havde brug for det. Derfor kom min skitsebog altså ikke til kun at blive fyldt med skitser og tegninger. Istedet blev min skitsebog det sted, hvor jeg kan komme af med mine frustrationer. Min skitsebog er blevet den “skuffe” jeg kan åbne og lukke. Også går min frustrationer i øvrigt ikke ud over andre i så høj grad som de kunne have gjort, hvilket kun er endnu et plus!

img_2099
Skitse af øje fra min skitsebog

Hovedsagen i det hele er at det gik op for mig, at når jeg brugte min skitsebog både til at skitsere og skrive i blev jeg også en bedre kunstner. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg kom af med de tanker som fyldte og blokerede for kunstneren i mig. Jeg blev en bedre kunstner, fordi jeg lærte mig selv og min kunstneriske stil bedrer at kende. Jeg kom af med dele af min frygt for ikke at være god nok både som kunstner og som menneske. Fordi jeg tegnede/skrev det ned og bagefter lukkede skuffen i.

Hvorfor købe en skitsebog?

Så hvorfor skulle du som almindelig-ikke kunster købe en skitsebog:

  • Mange af os går rundt med frustrationer og tanker der fylder, med en skitsebog kan du nemt komme af med dine tanker, og lægge dem til side. Er du kun interesseret i at skrive dine tanker ned, kan det være en ide at købe en notesbog i stedet for.
  • Har du bare den mindste lyst til at tegne og være kreativ, er en skitsebog et rigtig god startsted. I den kan du altid nedfælde dine tanker og ideer til nye kreative projekter, så du ikke glemmer dem.
  • En skitsebog kan købes i alle tænkelige størrelser. Det gør at den er nem at have med på farten.
  • Med en skitsebog har du samlet alle dine tegninger et sted, det gør at du nemt kan opbevare dem, og desuden nemt kan se din udvikling fra første til sidste tegning.

Det behøver ikke være dyrt at købe en skitsebog, man kan ofte få nogle i helt ok kvalitet hos Panduro Hobby, Søstrene Grene, og Tiger. Det vigtigste at være opmærksom på er hvor mange gram papiret er på. Almindelig printerpapir hedder 80g hvor godt kraftigt tegnepapir ligger på 140 – 150g. Så jo flere gram jo bedre 🙂

Er du i tvivl om hvad du skal tegne i din skitsebog? Så kan du læse mit blogindlæg “Hvad skal jeg tegne” og måske få nogle idéer.

Læs også flere blogindlæg om hvordan jeg bruger kunst som et led i min personlige udvikling: