Min søn har haft fødselsdag her i Januar og som traditionen foreskriver til en fødselsdag, skal der selvfølgelig fødselsdagskage til. Temaet skulle være pirat fødselsdag, så kagen skulle selvfølgelig også være en pirat fødselsdagskage! Og i stedet for at gå ud og bruge en masse penge hos bageren, gik jeg på appen Pinterest, hvor idéen til kagen er fundet (vist på billedet til højre).
Og den var så nem at lave! Jeg havde troet det ville blive en udfordring, men det var virkelig nemt.
SÅDAN GØR DU:
Selve kagen er en ganske almindelig chokoladekage lavet i en rund form, som du efter bagning skærer ud, som vist på billedet. Men for at få pirat kagen til at hænge sammen og få lidt ekstra god smag, lagde jeg en pebermyntecreme/glassur under den smeltede chokolade (ligesom en after eight kage). Når den smeltede chokolade er stivnet er den kagen klar til at blive pyntet som en rigtig piratkage med pebermynteglasur til dødningehoved, knogler og flag, eller hvad man nu ellers har lyst til.
>> Et tip: I stedet for at døje med opvarming af piskefløde til pebermyntecremen, kan pebermyntecremen sagtens laves som en almindelig glasur med pebermynteolie i. Det gjorde jeg, og det fungerede rigtig fint <<
Skal du holde børnefødselsdag? Få inspiration her!
Tak fordi du læste med!
Skriv et svar