
At lave sin egen DIY julekalender til ungerne tager et godt stykke tid, men når den endelig er færdig er det hele sliddet værd!
Sidste år var min søn så heldig, at få en julekalender fra kinderæg. Den var formet som et hus, og selvfølgelig med 24 låger. Da julen var slut, splittede jeg julekalenderen ad, og tog plastikdelen ud. Den har nu ligget gemt et godt stykke tid, og derfor har jeg hele sommeren og efteråret haft tid til at finde små ting til billige penge, jeg kunne putte i min hjemmelavede julekalender.
Når julekalenderen er fyldt, skal man have lavet forsiden, og have lavet de 24 låger i julekalenderen, og her er det selvfølgelig vigtigt at lågerne passer med hullerne. Derfor malede jeg hele julekalenderen sort, og på den måde kunne jeg lave et aftryk af hullerne, jeg kunne skære låger efter. Lågerne er efterfølgende lukket med en lille smule tape.
Hvad skal jeg putte i min hjemmelavede julekalender?
Det er altid lidt svært at finde på ting til julekalenderen. På billedet til højre kan du se hvad jeg har puttet i min hjemmelavede julekalender til min søn.
I min hjemmelavede julekalender er bl.a. 2 hoppebolde, lidt snoller (kinderæg, og kinderstænger, de passede bedst i hullerne), en pakke med klistermærker, et par biler, et hjemmelavede bogmærke, en “magisk” orm, 2 æg (med dinosaurer, der kan udklækkes i vand, CARS shampoo, matematikterninger, og ting til nissen (Forklaring følger!)
Andre idéer kunne være; en nøglering, plastik dyr, små lego ting fx en legomand, viskelæder, blyantspidser, hår elastikker og andet hårpynt, m.m.
Besøg af nissen!
Min søns julekalender er lavet som nissens hus, og jeg har lavet en lille nisse, der følger med julekalenderen. På bagsiden har jeg lavet en lille seddel, hvor der står, om nissen må bo ved min søn i december, og at nissen desværre har mistet nogle af sine ting. Nissen håber, at min søn kan hjælpe ham med at finde sine ting inden jul. Nissens ting ligger selvfølgelig i julekalenderen, der er bl.a. hans nissehue, halstørklæde, en kælk, hans postkasse, et juletræ, og et par små ting mere.
Lige pt. kører Tiger reklame for, at man kan købe en julekalender og fylde ting i, og det er helt sikkert også en lidt nemmere løsning. Om det her er billigere end at købe en julekalender til 199,- som mange julekalendere koster i dag, er svært at sige. Jeg har lavet et par ting selv, og selvfølgelig også købt nogen. Jeg syntes tit, at børnene får nogle ting, der nemt går i stykker, selvom man har brugt 200,- på en købt julekalender, så selvom jeg måske har brugt samme beløb, måske lidt mindre, får min søn nogle lidt bedre ting. Uanset hvad har det bestemt været sliddet værd, og jeg glæder mig så meget til at se ham åbne lågerne i december.
Flere spændende kreative idéer til jul
Tak for du læste med!
Følg med på min Facebook ART´N´DECORATION by Lærke Emilie for at se flere kreative ting, DIY, tegninger og malerier.
Ved du hvad du skal lave med dine børn i juleferien? I mit blogindlæg “11 kreative ting du kan lave med dine børn i ferien” kan du finde idéer til, hvad du kan af spændende kreative ting sammen med dine børn.
Skriv et svar