painting-911804_960_720

At finde inspiration til sine tegninger er ligesom en skattejagt. Skattekisten med guldet, den der fascinerer dig er din inspiration. Du ved bare ikke hvad det er, eller hvor det ligger gemt. Der er ikke noget kort, eller et stort fedt kryds, der hvor du skal grave. Og der er ikke nogen som kan fortælle dig hvad vej du skal gå for at finde den. Du ved først hvor skatten ligger gemt og hvad den er, når du har fundet den.

Nok om skattekisten! Min pointe er, at det er dig, og kun DIG som ved hvad der fascinerer og inspirerer dig. Jeg kan komme med en masse forslag, men i bund og grund er det kun dig, som ved hvad du bliver inspireret af, men det ved du måske også godt.

Og med det slået fast, vil jeg selvfølgelig ikke spilde et helt blogindlæg på at fortælle om skattekister, men i stedet bruge indlægget til at fortælle hvad der inspirerer mig, og hvordan jeg har brugt min inspiration. 

Bliv inspireret af verdenen omkring dig

Naturen; Et af de mest oplagte emner at bruge som inspiration! Gå en tur i skoven, eller tag en tur på stranden. Et af de bedste steder at blive inspireret kan være naturen. Der sker noget hele tiden, og ikke en årstid er ens.

Bor du i byen, så tag et kig op. Ikke alle bygninger er store grimme kedelige mursten. Tværtimod. Specielt mange af de gamle bygninger kan være utrolig smukke.

Skal du ud og rejse, er det endnu en oplagt mulighed til at få samlet en masse indtryk. Tag en masse billeder af de ting du ser, og brug dem når du kommer hjem. Naturen og bygningerne i udlandet, er så meget anderledes end her hjemme.

Har du nogensinde siddet på en bænk ned i byen, og blot kigget på alle de forskellige typer mennesker som går rundt? Måske du skulle prøve det engang. Bare sidde og kigge på alle de mennesker verden omgiver dig med. Vi er alle så fantastisk forskellige, nogle har travlt, nogle diskuterer, et par veninder kommer fnisende med poser i begge hænder, og måske sidder ham den hjemløse på hjørnet. Sug alle indtrykkene til dig, og brug dem som inspiration, når du tegner eller maler.

img_1375
“Svampen og Sneglen” Inspireret af en gå tur i skoven

Inspireret af en gå tur i skoven kom tegningen “Svampen og Sneglen” til live. De 2 billeder øverst tog jeg med min telefon på gåturen, og har sat disse sammen i den færdige tegning.

BLIV INSPIRERET MEN DON´T BE A COPYCAT

Det er vigtigt at kunne blive inspireret af andre kunstnere. Som kunster er det kun fedt at kunne inspirere andre, men lad nu vær med at kopiere alt hvad du ser. Gør det til dit eget.

Men når det så er sagt, så “stjæl” med arme og ben. Bliv inspireret af så mange kunstnere som muligt, store som små. Følg andre kunstnere på facebook og besøg gallerier eller kunstmuseer. Ofte kan man få et par brochurer med hjem til ganske gratis, som kan bruges efterfølgende til at huske oplevelsen og få inspiration fra. Nogle kunstnere vil helt sikkert fascinerer dig mere end andre, uanset hvad er det en god måde at blive inspireret på.

Du kan finde mere inspiration i et af mine populære blogindlæg:  Hvad skal jeg tegne? 

Du er også meget velkommen til at følge med på min Facebookside ART´N´DECORATION By Lærke Emilie