Min søn har lavet disse super skønne DIY sommerfugle i HAMA – perler, og de er bare utrolig nemme og simple at lave. Det kræver ikke det store, og koster heller ikke det vilde at lave. En nem DIY og kreativ aktivitet for børn i ferien eller weekend, og kan også bruges som en nem kreativ gave.

img_1203
Nem DIY sommerfugle i HAMA-perler

Du skal bruge: tøjklemmer, ståltråd, HAMA -perler (midi), en klat limpistol, sytråd og øjne.

  1. Klip et stykke ståltråd, ca. 20 – 30 cm. Du skal bruge mere eller mindre alt efter hvor store tøjklemmer du bruger, og hvor store vinger du ønsker.
  2. Sæt HAMA perler på ståltråden, og sæt enderne sammen, så den danner i ring.
  3. Sæt en klat lim i hver ende af tøjklemmen, og lim din perle ring fast på tøjklemmen. Sørg for at der er ca. lige mange perler på hver sin side af tøjklemmen, bagefter kan du forme ringen som sommerfugle vinger.
  4. Lim øjne på tøjklemmens forside, og sæt sytråd i til ophæng.

Det er helt op til en selv, hvor store man laver sommerfuglene. Laver man sommerfuglene med små tøjklemmer og lidt mindre vinger,  kan man lime en blomsterpind (evt ispind, eller en tynd naturpind) på tøjklemmen inden man sætter vinger på, og bruge den som blomsterpynt evt. til en nem kreativ blomster gave.

Flere kreative idéer med HAMA -perler:

Mangler du idéer til kreative aktiviteter, kan du læse mit blogindlæg 11 kreative ting du kan lave sammen med dine børn i ferien, hvor du kan læse mine idéer til forholdsvis billige kreative aktiviteter du kan lave sammen med dine børn.

 

Du er også meget velkommen til at besøge og følge min FACEBOOK

 ART´N´DECORATION by Lærke Emilie