At have en kreativ sjæl er roden til alt ondt! Jeg havde aldrig troet jeg skulle sige det, mig der elsker at være kreativ, men jo det gjorde jeg lige! For det er sandt! Eller okay overdrivelse fremmer forståelsen!

Selvfølgelig er det ikke sandt, meeen engang i mellem kan det føles sådan. Når hjernen er fuldstændig fyldt op med kreative tanker og idéer, og man bare fuldstændig går i stå. Jeg kan sætte mig i sofaen med et blankt papir, og have hovedet fyldt af idéer, men så er det som om det blank hvide papir bare stirrer op på mig, og så går blyanten i stå.  Jeg kan stå og kigge på mine hylder med krea-ting i en halv time, og blive så fyldt op af idéer, at jeg slet ikke kan komme i gang, måske kender du det? og hvad gør man så?

“Sæt dig ned, tøm tankerne og slap af”

Personligt en ting jeg har rigtig svært ved, altså at tømme tankerne og bare slappe af. Jeg ved godt det er sådan en ting man helt sikkert bare skal øve sig på, men det er altså bare ikke så nemt, som alle går og gør det til.

Jeg ender ofte i de her irriterende situationer, hvor jeg rigtig vil være kreativ, og hjernen er også fuldstændig fyldt op med idéer, jeg kan bare ikke komme i gang. Er det dovenskab? eller er hjernen bare fyldt for meget op? Jeg ved det ikke.

Har jeg fundet en løsning på mit problem? NEJ! Mon jeg nogensinde finder en løsning? Måske! Efterhånden er jeg godt på vej. Musik hjælper mig til at slappe af og få ro på, i hvert fald til at tegne og male, men har også den ulempe at jeg lukker mig fuldstændig inde i mig selv, og det er ikke i alle situationer manden min eller jeg selv syntes det er praktisk, men foreløbig er musik i ørerne min strategi! Skulle der sidde nogle derude med samme problem, så modtages gode råd med kyshånd 🙂

PS: Har i lyst, ville jeg blive glad hvis i tog et kig på min facebookside og gav et like med på vejen 🙂