YEES! Som overskriften så tydeligt fortæller så gennemførte jeg det 12 lektioners online tegnekursus! 12 lektioner på 12 måneder med grundlæggende tegneteknikker. Specielt de sidste lektioner var krævende, men gav mig også en utrolig følelse af, at det i den grad har rykket mine tegneevner.

Her kan man tydeligt se forskellen fra lektion 1 til lektion 12. Billedet til længst til højre er fra lektion 1, hvor opgaven var at tegne efter et stykke krøllede papir. De 3 billeder længst til højre er fra lektion 12, min afleveringsopgave. Opgaven var ligetil; 1 tema, 3 tegninger, med fokus på at bruge alt det man har lært på kursuset.

bestaet

Ja ja man får da også lige et fint bevis på at have gennemført 🙂 Lækkert 🙂 Blot til info; mit efternavn er ikke Pedersen mere, (men Hyldgaard) Jeg har ikke fået ændret mit efternavn inde på den online tegneskole, så derfor står der Pedersen på beviset 🙂

Bonusinfo; Hvis det skulle være tilfældet at andre er interesseret i at få en masse lækre tegne og male fif, så kan man tilmelde sig den online klassisk tegne- og male skole HER 

At tage tegnekurset i 2016/2017 gav mig en masse gode tegne teknikker, ny viden og en god solid bund at arbejde videre med. Siden har der været mange tegninger, og det er ikke alle teknikker jeg bruger hver gang. Jeg kan godt lide at eksperimentere, og finde min egen tegnestil. Jeg vil dog stadig til enhver tid anbefale dette kursus (det får jeg altså ikke noget for at skrive her, vil jeg bare lige understrege) Kurset er fantastisk, nemt at følge og giver god teknikker, godt kendskab til tegneredskaber, og Ida er helt fantastisk til at støtte og giver en god feedback.