Udfordring: Tegn en frugt! 

I dag var udfordringen ikke, hvad jeg skulle tegne, men at få tiden til det. Da jeg endelig kunne se mit snit til at få tegnet lidt, var mine tegnesager pakket i bilen, (vi skulle hjem fra sommerhus i dag) og jeg måtte derfor låne af børnenes tegnekuffert. Derfor er dagens udfordring tegnet med knap så fantastiske oliepasteller, og almindelig printerpapir. 

Min frugt skulle egentlig have været et æble, men ligner vist mest af alt en tomat! Mon man kan kalde en tomat for en frugt? Anyway, når man ikke lige har sine gode farver og blyanter, så må man nøjes, og det har i dag resulteret i at det jeg ville tegne, kom til at ligne noget helt andet! 

Jeg bryder ikke om at lægge billeder ud af tegninger, som jeg ikke selv er tilfreds med, og ikke har fået brugt den tid på som jeg gerne vil. Og jeg kunne måske bare lade være med at lægge det ud, eller måske ligefrem have ladet vær med at tegne. Men det er jo lige netop det hele den her udfordring går ud på, at tegne uanset hvad. Uanset om man sidder i et sommerhus og hellere ville lægge i poolen, eller være sammen med familien. Uanset om man har de rigtige tegnesager eller ej. Og måske også turde at sige til sig selv (og alle jer andre), at det her ved at jeg kan gøre bedre, men i dag var bare ikke dagen! Og sådan nogle dage har vi allesammen! 

Jeg er nu halvvejs i udfordringen, og håber i “overlever” min spam med tegninger 15 dage mere!