Udfordring 12: Tegn en plante. 

Og igen er jeg tilbage i min komfortzone eller er jeg ? Da jeg startede med at tegne, var det ikke min første prioritet at tegne planter. Jeg syntes, hurtigt det blev kedeligt og alle planter er jo ens. Men med tiden og den rette undervisning, er det efterhånden blevet en hel fornøjelse.

Planter er ikke ens. De har utrolig mange forskellige udtryk, farver og former. Jeg er efterhånden blevet ret fascineret af dette. I den kunsteriske forstand kan man også bruge planterne til at symbolisere mange ting, eller få den rette stemning, og det er efterhånden også ved at blive en del af min fascination.

Udfordringen i dag var at finde et sted med ro, og give mig selv tiden til at tegne. Jeg er her i weekenden med hele svigerfamilien i sommerhus. Det er super skønt, men gør det sværere at finde tiden og ro til at tegne. Som i kan se lykkedes det alligevel at finde et hjørne med ro en times tid.