Vi kender det vist allesammen lidt for godt. Vores pæne voksdug har fået en genstridig plet, og uanset hvad man har prøvet vil den bare ikke komme af! Det kan også være man ganske enkelt bare er træt af sin voksdug og trænger til noget nyt. Jeg havde den her flotte voksdug, som jeg egentlig var meget glad for, men da den havde fået et par pletter efter maling, var den nogle steder ikke så køn mere. Men da pengene i vores lille hjem er små for tiden (læs der spares sammen til bryllup!) var en ny voksdug ikke lige det der lå højest på indkøbslisten.

Sådan laver du nemt og billigt nye dækkeservietter. 

Alt du skal bruge er:

  • En gammel voksdug
  • En saks
  • Målebånd
  • Symaskine
  • eventuelt kantbånd, hvis man ønsker kanterne på sine dækkeservietter lidt pænere.

Klip stykker af 33 cm * 43 cm, (gerne mindre alt efter hvilken størrelse du ønsker, Mål eventuelt efter en gammel dækkeserviet, hvis du har nogen til at lægge, det gjorde jeg) Klip stykkerne ud (hvis der er pletter på dugen, så husk at klippe stykkerne, så du ikke får pletter med). Sy derefter stykkerne sammen på symaskinen, evt pynt dem med kantbånd (det har jeg ikke gjort, da jeg egentlig ikke syntes det er nødvendigt, men alt efter hvilket look man ønsker er dette selvfølgelig en mulighed) og så har du et par fine nye dækkeservietter.

En nem opmåling kan være at lægge voksdugen dobbelt, det gjorde jeg. Fordelen ved dette er, at hvis man ikke er så god til det med at sy på symaskine, så er det kun nødvendigt at sy 3 af siderne sammen. Vær OBS på at det ikke er nødvendigt at zigzagge kanterne, da voksdug ikke trevler så let, men det er selvfølgelig op til en selv.

Det tog mig ca 45 min, og jeg har indtil videre fået 8 dækkeservietter ud af det.

Følg med og se mere på Min Facebookside ART´n` DECORATION by Lærke Emilie